Løkkegaard: Udlændingepolitik på danske hænder

Af Morten Løkkegaard (V)
EU-ordfører 

De seneste ugers massive flygtningestrøm, det forfærdelige billede af den døde dreng i vandkanten, de desperate familier på den ene og den anden side af pigtrådshegn, og de ligeså desperate politistyrker og regeringer i Europa har været et voldsomt "wake up call" for os alle som danskere.

Alene omfanget af menneskebølgen illustrerer, at der ikke findes nemme løsninger: Virkeligheden passer dårligt til slagord og billige point i indenrigspolitiske slagsmål, men selvfølgelig bliver den kaotiske situation også brugt sådan. Der er ingen grund til at nære nogen illusioner.

Danskerne har heldigvis taget sagen i egen hånd og vist Christiansborg, at man ikke vil vente. Borgere i tusindvis har meldt sig til frivilligt arbejde med at hjælpe, en landsindsamling til Syrien-flygtning gav næsten 100 millioner kroner, og meningsmålinger har vist et pænt flertal for at tage imod flere flygtninge. Samtidig mærker man klart danskernes forventning til politikerne om at få styr på situationen, at sikre grænsen og få skilt flygtninge fra migranter.

Den delikate balancegang
Danskerne ved godt, at det kræver fælleseuropæiske løsninger. Men også en forankring af dansk udlændingepolitik i Danmark. Denne delikate balancegang viser sig i målingerne som et paradoks: Et klart flertal ønsker fælleseuropæiske løsninger - og et flertal ønsker samtidig at bevare retsforbeholdet på udlændingeområdet.

I Venstre er vi bevidste om at bevare balancen, bevidste om at finde løsninger, som giver tryghed. Når danskerne 3. december skal stemme om at erstatte retsforbeholdet med en tilvalgsordning, så vi kan fortsætte det forbilledlige og livsnødvendige politisamarbejde på tværs af grænserne (Europol), er udlændingeområdet derfor ikke en del af afstemningen. Et bredt flertal i Folketinget fastholder, at dansk udlændingepolitik skal bestemmes i Danmark.

Folkeafstemningen 3. december handler ikke om udlændingepolitik, men om at sikre et godt fælleseuropæisk politisamarbejde om bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet som børneporno, narkohandel, terrorisme og menneskesmugling.

Det sker samtidig med, at Danmark tager imod mange nye flygtninge også i år, og det sker samtidig med, at vi bidrager kraftigt til fælleseuropæiske løsninger på flygtningeproblemet ved at yde 100 millioner euro til at styrke de ydre grænser og hjælpe i nærområderne. Endelig har regeringen tilbudt at tage 1.000 ekstra flygtninge for at få sat mere skub i de træge forhandlinger om fordeling af flygtninge mellem landene.

Vi yder altså vores til fællesskabet - i bevidstheden om, at vi skal sikre danskerne hånden på rattet, når det gælder fremtidens udlændingepolitik.

Udlændingepolitik på danske hænder
Derfor: Når en meningsmåling forleden viste, at et flertal af danskerne ønsker en folkeafstemning, også om udlændingepolitikken, er der grund til at konstatere følgende:

1. Folkeafstemningen 3. december handler ikke om udlændingepolitik, men om at sikre et godt fælleseuropæisk politisamarbejde om bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet som børneporno, narkohandel, terrorisme og menneskesmugling.

2. Et stort flertal i Folketinget har garanteret, at udlændingepolitikken forbliver på danske hænder. Der er indbyrdes veto-ret - alle skal være enige, hvis garantien skal brydes. Der er altså givet kontante garantier, og danskerne får oven i købet mulighed for at tage stilling til deres politikere ved et valg, hvis politikerne måtte finde på at foreslå noget andet.

3. Meningsmålingen viser ikke, hvorfor et flertal ønsker en folkeafstemning om udlændingepolitikken. Det er altså et åbent spørgsmål, om ønsket skyldes en større appetit på fælleseuropæisk politik på området eller tværtimod en bekymring for, at vi skulle miste vores suverænitet på området.

4. Spekulationer om eventuelle fremtidige folkeafstemninger om de danske forbehold er og bliver spekulationer. De rykker på ingen måde ved hovedkonklusionen, selv om der allerede er - og med garanti vil komme - talrige forsøg både fra pressens og EU-nejsigeres og skeptikeres side på at skabe usikkerhed om fakta.

I Venstre er vi overbevist om, at danskerne - trods disse forsøg på røgslør - vil vælge bevidst 3. december. Dansk EU-politik er modnet de senere år, og det samme er diskussionen. Et flertal er heldigvis i stand til at skelne, så Danmark kan gå ind i 2016 i tryghed - med et solidt fælleseuropæisk politisamarbejde - og en udlændingepolitik styret fra Danmark, men i solidaritet med Europa.