Organisation: Belarus tager hidtil usete demokratitruende midler i brug

Man kunne tro, at Belarus' nationale brand ikke kunne være mere skadet efter landets tvungne landing af et fly med aktivisten Raman Protasevich ombord, men så kom et interview med ham på statsligt tv.

Raman Protasevich roste Belarus' diktator, Aleksandr Lukasjenko, som han har demonstreret imod, og Raman Protasevich begyndte til sidst at græde og fortalte, at han ville bare være fri og have normalt liv.

Reaktionerne på interviewet har været delte. EU og USA og har kaldt interviewet for "fuldstændigt uacceptabelt", mens den russiske præsident, Vladimir Putin, har sagt: "Hvem er Raman Protasevich? Jeg bryder mig ikke om ham".

Uanset om Vladimir Putin kender ham, handler sagen om den trussel, som alle borgere i Europa kan blive udsat for ved bare at være ombord på et fly. Det gælder også den russiske statsborger Sofia Sapega, Raman Protasevichs kæreste, som blev anholdt sammen med ham.

Virksomhed i Norge er blevet inddraget
Raman Protasevich fortalte i sit "interview" med statsligt tv, at kanalen på beskedtjenesten Telegram, som blev brugt til planlægningen af sidste års protester i Belarus, var finansieret af en russisk oligark, som han undgik at sige navnet på.

Ifølge hans beskrivelse, som oppositionsmedier har lavet en konklusion af, er der tale om ejeren af Uralkali, Dmitry Mazepin. Virksomheden er en konkurrent til Belaruskali, som er en af verdens største producenter og leverandører af kaliumgødning og som leverer til blandt andet den den norske virksomhed Yara.

Både oppositionslederen Svetlana Tikhanouskaya og belarusiske aktivister har presset Yara for at stoppe samarbejde med Belaruskali og krævet, at virksomheden var inkluderet i EU-sanktionerne mod Belarus.

Dmitry Mazepin, som selv er af belarusisk oprindelse og bor i Rusland, har offentligt fordømt sit forhold til Telegram-kanalen, og Dmitri Peskov, som er pressechef for Vladimir Putin, har krævet, at enten Aleksandr Lukasjenko eller Raman Protasevich forklarer og afslører navnet af den russiske sponsor af kanalen, som skulle stå bag protesterne i Belarus.

Raman Protasevich er blevet afbilledet som værende "anti-belarusisk", men også "anti-russisk"

Lizaveta Dubinka-Hushcha
Formand for Beladania og ph.d. i internationale forhold

Produktivt møde med Putin
Det kan have været meningen, at den tvungne landing skulle en form af garanti for loyalitet over for Kreml.

På et møde med Vladimir Putin få dage efter landingen agerede Aleksandr Lukasjenko som den mest pro-russiske og mest anti-vestlige politiker i verden.

Mødet var produktivt på den måde, at det lykkedes Lukasjenko at få 500.000 millioner dollars i kredit og en aftale om flere flyvninger til Rusland for det belarusiske flyselskab Belavia, som er blevet blokeret fra det europæiske luftrum efter flylandingen.

Raman Protasevich er blevet afbilledet som værende "anti-belarusisk", men også "anti-russisk". Det sidste skyldes hans aktiviteter som journalist i Donbass i Ukraine, hvor den ikke-anerkendte folkerepublik i Luhask allerede har efterspurgt Raman Protasevich. Repræsentanter fra Luhansk er allerede på vej til Minsk for at forhøre Raman Protasevich om hans arbejde i Donbass.

Tager alle demokratitruende midler i brug
"Interviewet" med Raman Protasevich til statsligt tv viser, at regimet i Belarus er besat af at bevise over for vælgerne, at den populære revolution i august 2020, hvor præsidentvalget gav protester, var en sammensværgelse af vestlige efterretningstjenester. Derfor tog det officielle Minsk alle – og hidtil helt usete – demokratitruende midler i brug for at få fat i Raman Protasevich.

Siden konflikten i Donbass har belarusiske diplomater arbejdet for Belarus' omdømme som et uafhængigt og neutral land, hvor Minsk har haft dialog og forhandlinger mellem Rusland, Tyskland, Frankrig og repræsentanter af begge sider af Ukraines konflikt.

Efter valget i august 2020 og flykapringen i maj 2021 bliver ikke kun Ukraines, men også Belarus' situation drøftet af USA's præsident, Joe Biden, og Ruslands præsident, Vladimir Putin, i Schweiz på deres første topmøde den 16. juni.