Usikkerhed om dansk euro-velgørenhed

Det er langt fra givet, at Danmark kan modtage hjælp fra den nye krisehjælps-mekanisme - også selvom Danmark fortsat gerne vil bidrage til den.

Den mindre traktatændring, der blev aftalt ved EU-topmødet torsdag, skal bane vej for en permanent krisehjælps-mekanisme for trængte eurolande. Og står det til Tyskland og Storbritannien, skal den nye ordning kun gælde et meget begrænset område - og dermed ikke omfatte Danmark.

Ifølge det tyske magasin Der Spiegel insisterer Angela Merkel nemlig på, at et EU-land i fremtiden kun kan blive reddet, hvis landets økonomiske situation vurderes "essentiel" for hele euroområdet. På den måde vil Angela Merkel forsøge at holde tysk-finansierede redningsaktioner på et minimum.

UK: Det bliver uden os
I Storbritannien er den britiske premierminister David Cameron blevet presset for ikke at udskrive en folkeafstemning om den nye traktatændring. Og for at imødegå kritikken har David Cameron forsikret, at en folkeafstemning, om traktaten ikke bliver nødvendigt.

Det skyldes, ifølge premierministeren, at Storbritannien ikke vil deltage i den permanente krisehjælps-mekanisme, da den kun gælder for medlemmer af eurozonen og dermed ikke har nogen effekt på Storbritannien eller giver EU mere magt.

"Storbritannien har sort på hvidt sikret enstemmighed om, at fra 2013 vil Storbritannien ikke blive trukket ind for at redde euroområdet. Det kan ikke siges mere klart, " sagde David Cameron til BBC.

Til European Voice kaldte Cameron det desuden "frustrerende," og en arv fra den tidligere Labour-regering, at Storbritannien i det hele taget bidrager til den midlertidige krisehjælps-mekanismen, der udløber i 2013.

Dansk solidaritet
Meldingen fra den danske regering har hidtil været at fortsætte med at sende penge - eller i det mindste have muligheden til at gøre det - hvis et euroland behøver hjælp. Også selvom Danmark ikke skulle få hjælp den anden vej.

Man vil dog arbejde for, at Danmark kan dække sig ind under krisehjælps-mekanismen, skulle landet komme i den situation.

"Sådanne mekanismer bør også står åbne for lande, der står uden for euroen. Det er ikke, fordi jeg forudser, at vi kommer i problemer. Men principielt bør det være sådan," sagde Lars Løkke Rasmussen til Berlingske Tidende forud for topmødet i sidste uge.

Opbakning fra S og SF
Hos Socialdemokraterne er man helt på linie med statsministeren. EU-ordfører Kim Mortensen mener, det er forkert, at Angela Merkel indtager et skeptisk synspunkt. Han håber i øvrigt, at der vil blive plads til, at Danmark - så længe man er uden for euroen - fra sag til sag, kan bestemme, hvorvidt man vil være med til at støtte land i krise.

SF mener krisehjælps-mekanismen er nødvendigt og har hele vejen været positive. Og her bakker man fuldt op om, at alle bidragsydere også skal kunne få hjælp, hvis de skulle komme i en situation, hvor det er nødvendigt.

"Danmark skal da være med til at bidrage, men det må selvfølgelig også betyde, at solidariteten går den anden vej," siger Pia Olsen Dyhr (SF).

DF: Ja-partier omgås forbehold
Dansk Folkeparti havde som udgangspunkt gerne set befolkningen var blevet ført om traktatændringen - også selvom den er lille og i udgangspunktet kun rammer eurozone-landene.

Partiets EU-ordfører Pia Adelsteen kalder det desuden "underligt", at Danmark skal bidrage til krisehjælps-mekanismen, når Danmark har et euroforbehold.

"Justitsministeriets jurister vil nok ikke finde nogle problemer, men jeg synes, man nu gentagne gange omgås vores forbehold," siger Pia Adelsteen.