17. maj 2024 kl. 08.00Ministersvar
svarer Jeppe Bruus
Skatteudvalget spørger skatteministeren, Jeppe Bruus, om kommentar til henvendelsen af 7/5-24 fra BlueNord og Crossbridge Energy vedrørende PowerPoint til foretræde den 8. maj 2024
Altingets robotMinistersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
L 182, Spørgsmål 1
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 7. maj 2024 fra BlueNord og Crossbridge Energy, jf. L 182 - bilag 4.
Svar fra fredag den 17. maj 2024
Crossbridge og BlueNord fremfører, at C 2 -neutralitet i deres brancher vil kræve massive investeringer, og at disse ikke kan opnås uden ambitiøse grønne investeringsrammevilkår.
Der henvises til, at dansk udvinding af olie og gas har udløbsdato senest i 2050, hvilket giver en kort investeringshorisont i forhold til andre industrier. Crossbridge og BlueNord er bekymrede for, at den nye afgift vil blive en ekstra skat, som giver tab af konkurrenceevne i forhold til andre aktører, ikke mindst i relation til import af LNG, som har et højere klimaaftryk. De stigende omkostninger kan medføre lukning af bestemte felter, mens ressourcerne forbliver i undergrunden. Det vil føre til tab af dansk energiforsyning og skatteindtægter.
Crossbridge og BlueNord anfører, at ambitiøse grønne investeringsrammevilkår kan muliggøre store C 2 -reduktioner, fx CCS og CCU på raffinering eller elektrificering af produktionen i Nordsøen. Crossbridge og BlueNord opfordrer samtidig til at indføre et prisloft på emissionsafgiften svarende til EU-kvoteprisen, så det sikres, at den samlede belastning udgør 1.125 kroner pr. ton C 2 i 2030, som fastsat i Aftale om grøn skattereform for industri mv. 2022.
Det vil sikre lige konkurrencevilkår i omstillingsperioden, samt at forsyningen ikke flyttes til mere udledende kilder, fx. fra importerede produkter.
Kommentar Det følger af Aftale om grøn skattereform for industri mv. 2022, at veldefinerede områder, der i dag er afgiftsfritaget, skal omfattes af afgift ved C 2 -udledninger fra den 1. januar 2025.
Med er der for procesformål aftalt en høj 2 2 2 for kvoteomfattet proces. Det er desuden aftalt, at der skal gælde en særlig afgiftssats for mineralogiske processer, metallurgiske processer, kemisk reduktion og elektrolyse på 125 kr. pr. ton C 2 .
Aftalen indebærer en bundpris, der kan træde i kraft, hvis EU’s kvotehandelsmarked ikke leverer som forventet. Bundprisen fastsættes som afgiften plus den forventede kvotepris, og den vil derfor være 1.125 kr. pr. ton C 2 for kvoteomfattede virksomheder samt 875 kr. pr. ton C 2 inden for mineralogiske processer mv. (2022-satser).
Ændringer af C 2 -afgiften besluttes i forbindelse med genbesøgene af aftalen i 2026 og 2028. Aftalen indebærer ikke et loft over afgiften på baggrund af sammenhæng til kvoteprisens udvikling som foreslået af Crossbridge og BlueNord.
Med aftalen er der desuden afsat penge til et grønt investeringsvindue på samlet 1 mia. kr. i perioden 2023-2030. Den konkrete udformning af investeringsvinduet er under afklaring.
Med Aftale om mulighed for etablering af brintinfrastruktur af den 22. maj 2023 blev der fastsat principper for at muliggøre etablering af rørbunden brintinfrastruktur i Danmark. Det skal bidrage til omstillingen fra fossile brændsler i en række svært omstillelige sektorer, herunder industrien.
Klimaaftale om mere grøn energi fra sol og vind på land 2023 – Rammevilkår til fremme af VE-udbygningen på land af den 12. december 2023 skal desuden bidrage til udbygningen af vedvarende energi på land, som kan bidrage med grøn strøm, herunder også til produktion af grønne brændstoffer.
Der henvises til, at dansk udvinding af olie og gas har udløbsdato senest i 2050, hvilket giver en kort investeringshorisont i forhold til andre industrier. Crossbridge og BlueNord er bekymrede for, at den nye afgift vil blive en ekstra skat, som giver tab af konkurrenceevne i forhold til andre aktører, ikke mindst i relation til import af LNG, som har et højere klimaaftryk. De stigende omkostninger kan medføre lukning af bestemte felter, mens ressourcerne forbliver i undergrunden. Det vil føre til tab af dansk energiforsyning og skatteindtægter.
Crossbridge og BlueNord anfører, at ambitiøse grønne investeringsrammevilkår kan muliggøre store C 2 -reduktioner, fx CCS og CCU på raffinering eller elektrificering af produktionen i Nordsøen. Crossbridge og BlueNord opfordrer samtidig til at indføre et prisloft på emissionsafgiften svarende til EU-kvoteprisen, så det sikres, at den samlede belastning udgør 1.125 kroner pr. ton C 2 i 2030, som fastsat i Aftale om grøn skattereform for industri mv. 2022.
Det vil sikre lige konkurrencevilkår i omstillingsperioden, samt at forsyningen ikke flyttes til mere udledende kilder, fx. fra importerede produkter.
Kommentar Det følger af Aftale om grøn skattereform for industri mv. 2022, at veldefinerede områder, der i dag er afgiftsfritaget, skal omfattes af afgift ved C 2 -udledninger fra den 1. januar 2025.
Med er der for procesformål aftalt en høj 2 2 2 for kvoteomfattet proces. Det er desuden aftalt, at der skal gælde en særlig afgiftssats for mineralogiske processer, metallurgiske processer, kemisk reduktion og elektrolyse på 125 kr. pr. ton C 2 .
Aftalen indebærer en bundpris, der kan træde i kraft, hvis EU’s kvotehandelsmarked ikke leverer som forventet. Bundprisen fastsættes som afgiften plus den forventede kvotepris, og den vil derfor være 1.125 kr. pr. ton C 2 for kvoteomfattede virksomheder samt 875 kr. pr. ton C 2 inden for mineralogiske processer mv. (2022-satser).
Ændringer af C 2 -afgiften besluttes i forbindelse med genbesøgene af aftalen i 2026 og 2028. Aftalen indebærer ikke et loft over afgiften på baggrund af sammenhæng til kvoteprisens udvikling som foreslået af Crossbridge og BlueNord.
Med aftalen er der desuden afsat penge til et grønt investeringsvindue på samlet 1 mia. kr. i perioden 2023-2030. Den konkrete udformning af investeringsvinduet er under afklaring.
Med Aftale om mulighed for etablering af brintinfrastruktur af den 22. maj 2023 blev der fastsat principper for at muliggøre etablering af rørbunden brintinfrastruktur i Danmark. Det skal bidrage til omstillingen fra fossile brændsler i en række svært omstillelige sektorer, herunder industrien.
Klimaaftale om mere grøn energi fra sol og vind på land 2023 – Rammevilkår til fremme af VE-udbygningen på land af den 12. december 2023 skal desuden bidrage til udbygningen af vedvarende energi på land, som kan bidrage med grøn strøm, herunder også til produktion af grønne brændstoffer.
