Madordninger vinder frem i institutionerne

NYHED: Flere og flere daginstitutioner og skoler formulerer en madpolitik for børnene, viser ny undersøgelse – men kvaliteten er uvis.
Flere og flere skolebørn får mulighed for at få deres frokost i skolen eller institutionen.
Flere og flere skolebørn får mulighed for at få deres frokost i skolen eller institutionen.Foto: colurbox
Niels Th. Dahl

Det er ret vigtigt at være opmærksom på, at selv om der er mange, der opgiver, at de har en madordning, så kan de i princippet godt bare servere et pølsehorn med mulighed for lidt salat ved siden af.

Marianne Sabinsky
Cand. scient på Fødevareinstituttet DTU

Der er mindre og mindre brug for den traditionelle madpakke til de danske skole- og institutionsbørn.

En ny undersøgelse, Fødevareinstituttet DTU har lavet for forbrugerministeriet, viser, at hele 87 pct. af vuggestuerne og to tredjedele af folkeskolerne har en madordning - og det er en stigning i forhold til tidligere undersøgelser, forklarer cand. scient. fra Fødevareinstituttet Marianne Sabinsky, der står bag undersøgelsen:

"Når man sammenligner med tidligere undersøgelser, kan man se, at der er sket en stigning i forekomsten af madordninger og mad- og måltidspolitikker. Det er tydeligt, at der er en interesse, og at mange gerne vil servere et måltid for børnene," siger hun.

Dokumentation

DET VISTE UNDERSØGELSEN:

Madordninger findes hos

87 pct. af vuggestuerne

72 pct. af de integrerede institutioner

12 pct. af børnehaverne

Ca. to tredjedele af folkeskolerne

44 pct. af privat- og friskolerne

Mad- og måltidspolitikker findes hos

88 pct. af vuggestuerne

77 pct. af de integrerede institutioner

68 pct. af børnehaverne

45 pct. af folkeskolerne

33 pct. af privat- og friskolerne

Politikker for bevægelse og fysisk aktivitet findes hos

65 pct. af vuggestuerne

46 pct. af de integrerede institutioner

45 pct. af børnehaverne

24 pct. af folkeskolerne

29 pct. af privat- og friskolerne.


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024