Pumpede kyllinger smutter uden om lovgivningen

Dokumentation
Forbrugerrådets nyhedsbrev (http://www.forbrugerraadet.dk/) FORBRUGERRÅDETS NYHEDER   Pumpede kyllinger smutter uden om lovgivningen (http://www.forbrugerraadet.dk/nyheder/alle/nyhed160/?nyhedsmail=20071130) Efter et skud saltvand gælder reglerne for fersk kød ikke længere. Lovgivningen om kyllinger er lige så hullet som de fileter, der sprøjtet med lage. Læs mere (http://www.forbrugerraadet.dk/nyheder/alle/nyhed160/?nyhedsmail=20071130)   Dansk læge fik nyreskader efter detox-kur (http://www.forbrugerraadet.dk/nyheder/alle/nyhed161/?nyhedsmail=20071130) En dansk læge var ansat på krydstogtsskibet Vision of the Seas, da hun blev anbefalet at spise kosttilskud med urter og alger. Efterfølgende fik hun mavekramper og blodmangel. Læs mere (http://www.forbrugerraadet.dk/nyheder/alle/nyhed161/?nyhedsmail=20071130)   PRESSEHENVENDELSER Kontakt pressechef Bent Bøkman: Tel: 77 41 77 56, Mobil: 25 88 20 16 eller skriv til [email protected] FORBRUGERSTOF I PRESSEN -- Forbrugerrådet -- Sonys fladskærm er bedst Nyhedsavisen 30.  november  2007, 2. sektion, side 12, Pernille Mainz og 24timer København, sektion 1, side 10 Forbrugerrådets nye testpanel skal holde producenter af køleskabe, cykler og elektronik i ørerne. Næste gang jagten går ind på et nyt fladskærmsfjernsyn, kan du roligt stole på, at en model fra Sony vil gøre dig tilfreds. I hvert fald er fladskærmsfjernsyn fra Sony de, der går mindst i stykker ud af seks store mærker, skarpt forfulgt af Panasonic. Det viser en ny undersøgelse, som Forbrugerrådets blad Tænk offentliggør i dag. »Det er et forsøg på at finde ud af de ting, som producenterne holder hemmeligt. Det kan vi ved at spørge familierne om, hvordan tingene fungerer i praksis i hverdagen. Ud fra deres svar vil vi for eksempel kunne se, hvilke vaskemaskinemærker der holder i 10 år,« forklarer Forbrugerrådets analysechef Thomas Roland, der håber, at offentliggørelsen af forbrugernes domme vil tvinge producenterne helt frem i skoene og lave holdbare produkter. -- Etik -- Politisk korrekte juletræer Horsens Folkeblad 29.  november  2007, horsens, side 6, af Anya Wissendorff Står det til Lars og Marianne Bols fra Bols Forstplanteskole, vil det snart være muligt at købe juletræer, der har et Fair Trade mærkat klistret på. I dag er der officiel åbning af Bols x-mastree fond. En fond som Bols-Georgia Ltd. står bag. Fondens formål er at skabe bedre forhold for de arbejdere, der kravler rundt i toppen af normanns-granerne i Georgien for at plukke de frø, der sikrer de rige vesteuropæere de bedste juletræer. Som det er i dag, klatrer frø-plukkerne helt uden sikkerhedsudstyr rundt i de mange meter høje træer og kaster frø og kogler ned, inden de hopper videre til næste trætop.  For et par år siden kostede det to kogleplukkere livet. -- Forbrugerpolitik -- Falck oversælger sundhedsordning Fagbladet 3F Online 29.  november  2007, af Pernille Lundsgaard Thomsen En investering i medarbejdersundhed reducerer blandt andet sygefravær på arbejdspladsen. Sådan skriver Falck Healthcare på deres hjemmeside. Men de har ingen dokumentation for, at sygefraværet rent faktisk også falder på de arbejdspladser, der køber en sundhedsordning. For eksempel tværfaglig behandling, der sikrer medarbejdere behandling hos massør, kiropraktor, zoneterapeut eller fysioterapeut. Jonatan Schloss, direktør for fraværshåndtering i Falck Healthcare, understreger, at man ikke forsøger at sælge sundhedsordningerne med en garanti om nedsat sygefravær. Jurist hos Forbrugerombudsmanden , Carsten Strøjer, vil ikke kommentere den konkrete sag, men fastslår, at når en virksomhed kommer med et udsagn, så skal der også være dokumentation for udsagnet, også når der er tale om varer og ydelser, der sælges mellem erhvervsdrivende. -- Fødevarer -- Fødevareministeriet styrket efter valget LandbrugsAvisen 30.  november  2007, 1. sektion, side 14 / 15, af Helle A. Christensen Fødevareministeriet er gået styrket ud af den nye regeringsdannelse. Nedlæggelsen af det kritiserede Familie- og Forbrugerministerium betyder, at Fødevarestyrelsen og kontrollen med fødevarer og landbrug nu vender tilbage til Fødevareministeriet . "Det er rigtigt at samle hele værdikæden fra jord til bord igen. Der er brug for et stærkt fødevareministerium , som er ansvarlig for hele fødevareerhvervet , og det er der nu skabt grundlag for," siger Peter Gæmelke. Rekordsalg af økologi sender importen på himmelflugt Ritzaus Bureau 29.  november  2007 Danskernes appetit på økologisk mad betyder stigende import. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at importen af økologiske varer steg med 43 procent fra 2005 til 2006 til en samlet værdi af 587 millioner kroner. Der importeres især frugt, grønt og kornprodukter. Importen af økologiske varer var i 2006 over dobbelt så stor som eksporten. Markedschef i Økologisk Landsforening, Henrik Hindborg, kalder det et klart signal til de danske landmænd om akut behov for mere økologisk produktion. Foreningen venter, at salget af økologiske fødevarer i Danmark i år slår alle tidligere rekorder med en vækst på 25 procent. -- Sundhedsvæsen og medicin -- Hjælp miljøet i julen - køb grønne gaver Nyhedsavisen 29.  november  2007, 2. sektion, side 16, af Pernille Mainz Miljøvenlige julegaver. Det lyder måske kedeligt og leder tankerne hen på brune uldtrøjer, der kradser og grimme sokker. Men sådan behøver det slet ikke at være, for der er et væld af elektronik, legetøj, tøj og hudplejeprodukter, som er miljømærkede eller økologiske. Og som derfor er bedre for både miljø og vores sundhed. Informationscenter for Miljø og Sundhed (IMS) har netop taget pulsen på miljøvenlige gaver. For eksempel findes der miljømærkede computere og fjernsyn uden brommerede flammehæmmere, som afgiver dampe af kemiske stoffer. Der findes ikke svanemærket make-up, men til gengæld økologisk, der dog kan indeholde naturligt parfume. Læs mere på miljoeogsundhed.dk   Børn får igen stofble på Nyhedsavisen 30.  november  2007, 3. sektion, side 6, af Rikke Berg Det er nemmere at smide en beskidt engangsble i skraldespanden end en beskidt stofble i vaskemaskinen.  Alligevel vælger en lille, men voksende, skare af forældre at benytte stofbleer til deres børn. Cirka ét forældrepar ud af hundrede. Det vurderer Mie Thorsøe, som ejer virksomheden Naturebaby, der sælger økologiske stofbleer. Ifølge hende er der cirka 180.000 blebørn i Danmark, og ud af dem bruger cirka 1.800 stofbleer. Og der er vel at mærke ikke tale om stofbleer af den gammeldags slags - firkantede stykker bomuld, som skal vikles rundt og bindes med knude - men om moderniserede stofbleer med velcrolukning. Og ifølge den svenske leverandør til det danske marked, Imse Vimse, er tendensen hastigt voksende. Anerkendte undersøgelser viser, at kemiske stoffer i engangsbleer kan udløse allergi og astma, og at engangsbleers kraftige sugeevne kan gøre børn senere renlige. Simpelthen fordi de ikke kan mærke, at der bliver vådt i bleen, når de tisser. -- Trafik -- Julegave: Imagestunt koster DSB millioner Berlingske Tidende 30.  november  2007, 3 sektion, business, side 11,af Charlotte Beder DSB tager tidligt fat på julens gaveregn og spiller nu ud med gratis s-togskørsel de tre første søndage i advent. Således kan man lade klippekortet blive hjemme og tage med hovedstadens røde puls på julegaveindkøb den 2., 9. og 16. december. Det gavmilde tilbud skal dog ikke ses som et forsøg på at gå julemanden i bedene, lyder det fra selskabets s-togsdirektør, der beskriver tiltaget som en forretningsmæssig investering. »Tanken er, at vi får en masse mennesker, der normalt ikke tager s-toget, til at prøve det. Forhåbentlig opdager de, at s-toget ikke kun er meget bedre end sit rygte, men også meget bedre end bilen, og så bliver de kunder hos os. På den måde regner vi med at få pengene igen,« siger Gert Frost.   -------- Du kan ændre eller slette din tilmelding til vores nyhedsmail på siden: http://www.forbrugerraadet.dk/nyhedsmail/?edit=9&[email protected]&code=5yEX Med venlig hilsen Forbrugerrådet  

Altinget logoFødevarer
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget fødevarer kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Fødevarer

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024