Ny Alliance deler fødevareområdet
![Niels Th. Dahl](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4563-niels-th-dahl-2-48.jpg)
Niels Th. Dahl
JournalistFolketingets nyeste parti Ny Alliance har nu besluttet at dele fødevareområdet på to ordførere. Det oplyser den ene af partiets stiftere Gitte Seeberg i dag til Altinget | Fødevarer.
Landbrugs- og fiskeriområdet vil således blive varetaget af Gitte Seeberg, der har erfaring med EU-stoffet fra sin tid i Europa-Parlamentet, mens Malou Aamund vil tage sig af de mere forbrugerrelaterede fødevaresager.
Dermed står det også klart, at Jørgen Poulsen ikke bliver fødevareordfører, sådan som det ellers forlød i sidste uge.