Nyhedsbrev maj 2008

Dokumentation
======================================== Nyhedsbrev maj 2008 Det Økologiske Råd ==================== ---------------------------------------- MILJØKLAGENÆVNET GIVER DØR MEDHOLD -------------------- Vi har nu indgivet ca. 40 klager over godkendelser af husdyrbrug. Husdyrloven, som trådte i kraft 1.1.07, har i mange tilfælde ført til en forringet praksis i forhold til, hvordan det var under den tidligere lov. Nu har nævnet afgjort den første klage – over Herning kommune. Nævnet gav DØR medhold og sendte sagen til fornyet behandling i kommunen, da godkendelsen ville medføre en uacceptabel kvælstofbelastning og ikke sikrede anvendelse af den bedste tilgængelige teknik i svineproduktionen. Kommunen har heller ikke foretaget de lovpligtige vurderinger af bedriftens miljøpåvirkning af sårbare områder (habitatområder). Afgørelsen er en sejr for miljøet. Vi ser nu frem til, at kommunerne fremover vil rette ind efter afgørelsen. ---------------------------------------- HÆFTE OM ETAGEBOLIGER GENOPTRYKKES -------------------- Der har været stor interesse for dette hæfte, som nu har været udsolgt i nogen tid. Det ventes at komme fra trykkeri en af dagene og kan så igen rekvireres gratis, mod betaling af porto og ekspeditionsgebyr på 10 kr. ---------------------------------------- NYT HÆFTE OM KEMIKALIER I BYGGERI -------------------- DØR og Miljøforum-Fyn udsender nyt hæfte om kortlægning og erstatning af farlige kemiske stoffer i byggeri. ---------------------------------------- GENERALFORSAMLING D. 10. APRIL -------------------- Der blev udtrykt stor tilfredshed med Rådets arbejde, og økonomien er i en god gænge. Der var nyvalg til bestyrelsen, som nu består af: Der vil blive sat ind for at øge medlemsindtægterne. Vi har ansat en studerende på deltid, som vil ringe til udmeldte medlemmer og opfordre dem til at gentegne. Vi overvejer rundringning til potentielle medlemmer, samt opfordringer til ekstrabetaling, f.eks. i form af kvartalsvis betaling i stedet for årlig. Vi overvejer nye kommunikationsformer, f.eks. en blog. Men vi mangler arbejdskraft til at overvåge en sådan. Vi gjorde status på arbejdsgrupper. Pt. fungerer følgende: - Energi og klima (økonomgruppen er integreret i denne) - Kemi - Trafik - Landbrug - Medlemshvervning Specielt den sidste mangler dog arbejdskraft. Bestyrelsen blev udvidet og består nu af: Kåre Press-Kristensen, Jens Stærdahl, Jette Hagensen, Ingela Karlsson, Peter Bach, Christian Ege, Rie Øhlenschlæger, Knud Vilby, Susanne Krawack, Søren Løkke, Casper Mølck, Malene Freudendahl Pedersen, Jette Kragh, Sif Press-Kristensen, Mary-Ann Knudstrup, André Amtoft og Claus Knudsen. Suppleanter: Povl Markussen, Olaf Bruun Jørgensen og Anne Busck. Se i øvrigt udførligt referat på http://www.ecocouncil.dk/om_os/general2008.html ---------------------------------------- FORBRUGERRÅDET OG DET MILJØØKONOMISKE RÅD -------------------- DØR har meldt sig ind i Forbrugerrådet. Her har vi bl.a. forslået, at FBR opprioriterer el-området, hvilket der var opbakning til. FBR vil bl.a. se på bedre markedsføring af elsparepærer og bedre oplysning om apparaters energiforbrug. DØRs formand Christian Ege er udpeget som FBRs repræsentant i det nye Miljøøkonomiske Råd, som er nedsat efter at Institut for Miljøvurdering blev fusioneret med Det økonomiske Råd, og der blev udnævnt en fjerde vismand med ansvar for miljø. Rådet udgav sin første årsrapport i april – bl.a. med kommentarer fra Forbrugerrådet/Det Økologiske Råd. ---------------------------------------- SEMINARER -------------------- SEMINARER OM UØNSKEDE KEMIKALIER I BYGGERI Repræsentanter fra byggebranchen giver deres bud på, hvordan de kan arbejde med krav om et mindsket brug af uønskede kemikalier i byggerier. Tre værktøjer, der kan anvendes af byggeriets parter til kemikaliestyring og til at begrænse brugen af uønskede kemikalier præsenteres. Tirsdag d. 27. maj kl. 13-16, Forskerparken 10, 5230 Odense M. Torsdag d. 29. maj kl. 13-16, Trekanten, Kalvebod Brygge 45, København V. Arrangører: Det Økologiske Råd og Bygge- og Anlægssektorens Miljøklub Fyn i samarbejde med Dansk Byggeri og Københavns Kommune, Teknik & Miljøforvaltningen. Projektet er støttet af Realdania og Cowifonden. Oplæg ved: - Bent Horn Andersen (Odense) og Henrik Søren Larsen (København), Miljøstyrelsen, Kemikalier: Hvad betyder kemikalielovgivningen REACH for byggeriets parter? - Ole Alm, Det Grønne Hus i Køge: Bygherres rolle i kemikaliebegrænsning - Pernille Hedehus, Niras: Rådgivers rolle i kemikaliebegrænsning - Mette Møller Nielsen, Dansk Byggeri: Entreprenør og håndværkers rolle i kemikaliebegrænsning - Hasse Højmark Andersen, Københavns Kommune, Center for Miljø, Virksomhedsområdet: Afvejning af krav fra bygherreside. - Lars Holm, Bygge- & Anlægssektorens Miljøklub Fyn: KEMIguiden - Jytte Jensen, ALECTIA: Dansk Kemidatabase - Lene Møldrup, Miljømærkning Danmark: Svanemærkning af huse og kemiske byggeprodukter Tilmelding senest d. 20.5. Se program, deltagergebyr og tilmelding på http://www.ecocouncil.dk/arkiv/2008/seminar_kemikalier_byggeri/kemikalier08.pdf , www.mf-fyn.dk eller kontakt Susanne Bruun Jakobsen, tlf. 33 18 19 34 eller [email protected] -------------------------- ENERGIBESPARELSER, KYOTO OG KVOTEHANDEL Diskussion om forholdet mellem individets og samfundets forpligtelser ift. klimaet. Kan de andre bare bruge mere, hvis jeg sparer? August/ september i København. Nøjagtig tid og sted meddeles i senere nyhedsbrev og på www.ecocouncil.dk. -------------------------- ELBESPARENDE LYSKILDER Giver elsparepærer ligeså godt lys som glødepærer? Kan diodelys (LED) erstatte halogen? DØR holder seminar sammen med Elsparefonden sidst i september. Tid og sted meddeles bl.a. i dagspressen og på www.ecocouncil.dk. ---------------------------------------- STØT DET ØKOLOGISKE RÅD -------------------- Vi opfordrer alle, som vil støtte vores arbejde, til at blive medlemmer. Det koster 295 kr/år, dog kun 175 kr for studerende, arbejdsløse og pensionister. Så får du vores tidsskrift Global Økologi tilsendt 4 gange om året. Du kan også indbetale, med skattefradrag, til Det Økologiske Råd. Alt hvad der overstiger 500 kr, kan trækkes fra i skat. Betaler du til flere organisationer, er det stadig kun de 500 kr (altså til den første du betaler til), som ikke er fradragsberettiget. Læg dine gavebeløb til foreninger, hvor du giver mere end 500 kr. pr. forening, sammen og træk 500 kr. fra – så har du dit fradragsbeløb. Du kan også tegne et såkaldt gavebrev, hvor du binder dig for mindst 10 år, og så kan du trække det hele fra. Man kan indbetale støttebidrag årligt eller kvartalsvis. Vi anbefaler, at man tilslutter sig PBS eller laver en betalingsaftale/fast overførsel via sin netbank. Vi får flere og flere kollektive medlemmer. Disse betaler i forhold til antal ansatte – f.eks. 1.000 kr pr. år, hvis man er under 20 ansatte. Man kan også vælge et såkaldt plus-medlemskab, hvor man betale 2.000 kr., og så følger der flere eksemplarer af Global Økologi med. Vi opfordrer alle til at overveje, om et kollektivt medlemskab kunne være en mulighed på jeres arbejdsplads. ---------------------------------------- Ønsker du at framelde dig dette nyhedsbrev, send da en email til [email protected]

Altinget logoFødevarer
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget fødevarer kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Fødevarer

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024