Rapport: Landmænd opretter ikke randzoner

De 30.000 ekstra randzoner, som landbruget har lovet regeringen at etablere senest i 2009, er ikke-eksisterende. Det viser en ny rapport lavet for Fødevareministeriet.

Af rapporten fremgår det, at i stedet for, at landbruget løbende har begyndt etableringen af randzonerne, der blev aftalt i 2004, er der forsvundet 4000 hektar.

"Udviklingen fra 2004 til 2006 viser som sagt, at det udyrkede areal i randzonen er faldet ca. 4.000 ha fra 2004 til 2006, hvorfor der er langt igen, hvis målet i Vandmiljøplan III skal nås," konkluderes det i rapporten, der er udarbejdet af det rådgivende ingeniørfirma Grontmij | Carl Bro.

Fortier den konkrete dårlige nyhed
Den gode nyhed er, at undersøgelsen viser, at der inden vandmiljøplan III trådte i kraft var 100.000 hektar randzoner, hvilket var langt mere end antaget.

Jeg forstår ikke, at regeringen ser så nonchalant på det og bare glæder sig over, at antallet af randzoner var så højt, inden vandmiljøplan III trådte i kraft. Hvis de 100.000 randzoner dengang ikke var nok til at sikre et bedre vandmiljø, så er der jo netop brug for de 30.000 ekstra hektar randzoner.

Torben Hansen
(S)

Det faktum glæder fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) sig over i en fælles pressemeddelelse med miljøminister Troels Lund Poulsen (V). Og de nævner ikke direkte de manglende 30.000 eller de forsvundende 4000 hektar randzoner. De konkluderer dog uden at nævne tallene:

"Vi mangler fortsat et stykke vej", og "vi har en stor udfordring foran os" (se deres fælles pressemeddelse i bunden af artiklen)

SF: Det er manipulation
Miljøministeren lover i samme meddelelse, at randzonerne vil få en plads i regeringens kommende miljø- og landbrugsudspil Grøn Vækst.

Socialdemokraternes miljøordfører Torben Hansen mener, undersøgelsen endnu en gang viser, at der ikke skal laves frivillige aftaler med landbruget.

"Jeg forstår ikke, at regeringen ser så nonchalant på det og bare glæder sig over, at antallet af randzoner var så højt, inden vandmiljøplan III trådte i kraft. Hvis de 100.000 randzoner dengang ikke var nok til at sikre et bedre vandmiljø, så er der jo netop brug for de 30.000 ekstra hektar randzoner," siger Torben Hansen.

SF's miljøordfører, Ida Auken, finder det dybt kritisabelt , at de to ministre ikke nævner, at landbruget fra 2004 til 2006 opdyrkede 4000 hektar randzoner i stedet for at etablere nye, hvilket er en af de vigtigste konklusioner i rapporten.

"Den overoptimistiske pressemeddelelse fra de to ministre virker så manipulerende, at jeg tror, den balancerer på kanten af ministeransvarsloven i forhold til at bringe vildledende oplysninger," siger Ida Auken.

R: Intet forlig med os uden stramning
Hun frygter, at regeringen vil købe ekstra tid til landbruget, når miljøministeren lover, at randzonerne vil blive en del af Grøn Vækst-udspillet.

"Så går der lige endnu et år, mens der arbejdes med det. Jeg har regeringen mistænkt for ligesom med pesticidhandlingsplanen at ville ændre på målsætningen og opgørelsesmetoderne, så landbruget slipper for helt at leve op til deres miljøaftaler," siger Ida Auken.

De Radikale, der har indgået flere aftaler med regeringen på miljøområdet, vil stramme kursen over for landbruget omkring randzonerne.

"Vi kommer ikke med i et forhandlingsresultat om Grøn Vækst, hvis man bare giver landbruget nogle flere år til at oprette de 30.000 hektar randzoner," siger Johs. Poulsen. Han vil endnu ikke løfte sløret for hvilke tiltag, han mener, der skal til for at sikre etableringen af randzonerne.

Dansk Landbrug: Bedre incitamenter i stedet for straf
Dansk Landbrugs viceformand Michael Brockenhuus-Schack betvivler ikke rapportens barske konklusioner.

Men i stedet for sanktioner, som oppositionen ønsker, mener han, at politikerne skal give landmændene en endnu større gulerod, end de har i dag, hvor landmændene kan få økonomisk kompensation for at oprette randzoner, hvor de så ikke kan dyrke korn.

"Man bør udnytte muligheden for at bruge flere penge af landdistriktsmidlerne til natur- og miljø. Med flere penge kan man sikre bedre incitamenter til landmændene, ligesom at reglerne skal gøres mere fleksible. Så er jeg sikker på, at der vil komme flere randzoner," siger Michael Brockenhuus-Schack.

Han peger på, at landmændene kunne få et større incitament til at oprette randzoner, hvis en nye miljøregulering gav landmænd lov til at drive mere intensivt landbrug på de hårdføre jorder, ved så at skåne de sårbare områder langt mere enten ved at droppe dyrkningen eller etablere randzoner.