Klimaet er et fælles ansvar – derfor fælles løsning

Af Michael Stevns
Direktør i Landbrug & Fødevarer 

Der er ingen tvivl om, at både erhvervsliv og forbrugere har et ansvar for at nedbringe den globale opvarmning. Klimaet er i det hele taget et fælles ansvar. Derfor er det heller ikke kun fødevareerhvervet, forbrug, transport og energi, der isoleret set skal levere løsninger. Det skal ske samlet. En aftale i København til december vil sikre, at globale problemer løses med globalt ansvar.

Ca. 18 pct. af den danske CO2 udledning kommer fra landbrugs- og fødevaresektoren. Men det er mindst lige så væsentligt at notere sig, at samme branche står for en reduktion i CO2 udledningen med mere end 26 pct. i perioden fra 1990 til 2007. Så ja, fødevarerne spiller en væsentlig betydning for klimaet. På begge sider i bogføringen!

Fødevareerhvervet har fremlagt et forslag til ægte grøn vækst som reducerer Danmarks CO2 udledning med 3,4 mio. tons svarende til 10 pct. af det, Danmark skal reducere med. Til sammenligning vil elbilprojektet Better Place levere 1,2 mio. tons reduktion i 2020.

Behov for fælles politisk aftale
Naturligvis har vores kostvalg stor betydning både for sundhed og miljøet, og vi har brug for en både varieret og ernæringsmæssig korrekt kost. Landbrug & Fødevarer anbefaler, at man spiser varieret, hvilket den klassiske kostpyramide afspejler på fin vis. Den kunne endda fint omskrives til en klimapyramide, da det er en miljø- og klimavenlig måde at betragte sit kostindtag på.

Men at lade det være fødevareerhvervets og detailhandlens opgave at uddanne forbrugeren og sikre, at de bliver mere klimabevidste, er helt forkert. Det, vi har behov for, er en fælles politisk aftale - rammebetingelser, der ikke pålægger fødevareerhvervet særskilte byrder, som virker konkurrenceforvridende.

Vi har brug for mere viden og nye teknologier, så vi kan imødekomme den øgede efterspørgsel på mad, der vil komme frem mod 2050.

Thailandstur lig med 5.555 svinekoteletter
En del af debatten i medierne har handler om, at klimaet kan reddes ved at spise mindre kød. Men det er vigtig at sætte forbruget ind i de rette proportioner. Sagen er den, at klimabelastningen for en dansk svinekotelet er ca. 360 g CO2. Det svarer til at man enten: drikker fire kopper kaffe, kører 1 km i en større personbil, støvsuger i 25 min eller tager et halvt karbad (hvis vandet er opvarmet med fjernvarme).

Omvendt svarer en ferierejse for én person til Thailand, hvor der udledes to tons CO2, til et forbrug af 5.555 svinekoteletter. Mulighederne for reduktion er med andre ord mange.

Det er naturligvis positivt at forbrugerne tilsyneladende er villige til at betale mere for at købe miljøvenligt, som en ny Gallup-undersøgelse konkluderer. Desværre viser erfaringen også, at der er forskel på, hvad man svarer i en undersøgelse, og på hvordan man reagerer ved køledisken.

Pris er en meget vigtig barriere, og dermed er det den enkelte landmand, der risikerer at komme til at bære udgiften, selv om ansvaret er noget, vi er fælles om. Det bør løsningen også være.