Et fødevarepolitisk tilbageblik på årets gang

FØDEVARER: Altinget har bedt en række ordførere og aktører om at se tilbage på det forløbne folketingsår. GDA, farvel til nultolerancen i kødkontrollen og Grøn Vækst går igen.
Foto: ft.dk

Vi har spurgt:

Hvilke sager har præget det fødevarepolitiske år mest set fra jeres position?
Hvad er det bedste og det værste, der er sket i løbet af året?

Jørn Dohrmann (DF)
Jeg vil pege på to ting. Grøn Vækst og veterinærforliget.
Grøn Vækst har været den store ting også inden for det fødevarepolitiske område.
Jeg synes ikke, at man kan sige, at noget er det bedste, og noget er det værste. Men vi er glade for, at vi hos Dansk Folkeparti i Grøn Vækst-aftalen fik blokeret for en total liberalisering af reglerne for landbrugsarealer og derved forhindret, at store kapitalfonde kunne sætte sig på det danske landbrug. Vi fik også sikret en øgning af det økologisk dyrkede areal.
Der er altid opgaver, der ligger og venter. Men den mest oplagte opgave lige nu - ikke mindst på det fødevarepolitiske område - er regelforenkling.

Bjarne Laustsen (S)
Hvis der er noget principielt, så er det i hvert fald rævesagen, som er helt speciel. For det er meget meget sjældent, at vi forbyder et husdyr i vores husdyrsbekendtgørelse, som vi har gjort det med rævene. Og man bruger en argumentation om, at det er synd for rævene, og så lader man dem sidde i burene i 15 år.
Så er der alle sagerne om svinetransporterne samt spørgsmålet om ernæringsmærket GDA. Og så har der selvfølgelig været veterinærforhandlingerne, som vi også har brugt meget tid på.
Det værste er nok, at regeringen har lavet et forlig med Dansk Folkeparti og de Radikale omkring veterinærforhandlingerne, fordi det øger medicinforbruget. Yderligere har man ikke fået styr på Fødevarestyrelsens økonomi, hvilket betyder, at man har måttet fyre 40 medarbejdere.
Problemet er, at det er regeringen og DF, der kører med klatten. Men der, hvor jeg synes, at der kunne være noget positivt, er, at det ser ud til, at der kan findes en løsning, så man undgår kastration af 13 millioner hangrise om året. Det er i hvert fald en sag, hvor vi har været med til at skynde på.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024