Landbrugspolitikken skal ses i globalt perspektiv

Med afsæt i Kommissionens udspil til EU's nye landbrugspolitik i midten af november har debatten om landbrugsstøtten kørt på fuldt tryk den seneste måneds tid. Modstandere er kommet med forslag til, hvad støttekronerne kunne bruges til i stedet for landbrugsproduktion, mens de allermest ivrige tilhængere typisk kommer fra andre lande end Danmark, eksempelvis Frankrig og Spanien.

EU's landbrugspolitik er i konstant udvikling gående fra et fokus på forsyningssikkerhed henimod bæredygtige fødevarer og grøn energi. Samtidig er en række store oversøiske landbrugsnationer for alvor kommet ud på verdensmarkedet, hvilket presser den europæiske fødevareerhvervs konkurrenceevne.

Europæisk konkurrenceevne falder
Netop det globale perspektiv har slet ikke har været med i debatten om reformen af landbrugsstøtten. Danmark konkurrerer ikke kun med Frankrig, Tyskland og resten af Europa, men i lige så høj grad med kæmpeproducenter som USA og Brasilien. I dag er EU som handelsblok en af verdens største importører af landbrugs- og fødevarer, og sammen med USA er EU den største eksportør.

Derfor bliver vi nødt til at se på landbrugspolitikken som et centralt element i debatten om Europas globale konkurrenceevne. For selv i den situation, at vi i Europa kunne blive enige om at liberalisere landbrugspolitikken og lade landbrugserhvervet operere på det frie marked, så vil vi i fremtiden i stigende grad skulle fungere på markeder uden for Europa. Og her vil vi konkurrere med lande, der også modtager national støtte, og som formentlig fortsat vil få den udbetalt, selvom vi liberaliserer landbrugspolitikken i Europa. Og det vil vi have mere end svært ved at konkurrere med.

...her vil vi konkurrere med lande, der også modtager national støtte, og som formentlig fortsat vil få den udbetalt, selvom vi liberaliserer landbrugspolitikken i Europa. Og det vil vi have mere end svært ved at konkurrere med.

Claus Søgaard-Richter
Direktør i Landbrug & Fødevarer

Fødevaresikkerhed på spil
Med den udvikling, vi ser i øjeblikket, stiller EU's landbrugspolitik en række øgede krav til fødevareerhvervet, når der drejer sig om miljø, klima og større fokus på kvalitet og dyrevelfærd. Derfor vil konsekvensen af europæisk enegang være, at de danske forbrugere i højere grad kan blive tilbudt billigere fødevarer - hvad mange sikkert vil være glade for. Til gengæld vil det formentlig blive svært at gennemskue fødevarernes kvalitet, fødevaresikkerheden, bæredygtigheden og dyrevelfærden.

Hvis det skal give mening at liberalisere de instrumenter, der ligger i EU's værktøjskasse, må det ske sammen med vores globale handelspartnere i WTO-regi. Her kan lande, der handler med hinanden, blive enige om niveauet af den direkte støtte samt kravene til fødevaresikkerhed, miljø og dyrevelfærd.

Håber på støttereduktion i WTO
Igennem de sidste 10 år er EU gået foran med væsentlige reduktioner i den direkte støtte til landmændene. Desværre er disse reformer ikke blevet afspejlet i WTO-aftalerne. I Landbrug & Fødevarer håber vi derfor på, at 2011 bliver året, hvor der kan skabes enighed om en fair afbalanceret afslutning på WTO-Doha-forhandlingsrunden. Lige nu ligger der et forhandlingsudspil på bordet, hvor EU går forrest i forhold til reform af handel med landbrugsvarer. Indtil der findes en løsning i WTO, ser vi gerne flere bilaterale handelsaftaler - vi glæder os eksempelvis over den nye EU-Sydkorea-handelsaftale, der kun mangler at blive godkendt af Europa-Parlamentet.

Ved en global støttereduktion via WTO kan EU opretholde sin globale konkurrenceevne også i fremtiden. I Landbrug & Fødevarer går vi meget gerne ind i samarbejdet om sådan en WTO-aftale.