EU blåstempler omstridte sundhedsanprisninger
Ida Skytte
JournalistDet var et klart krav, at EU-reglerne om sundhedsanprisninger på fødevarer skulle følges af såkaldte ernæringsprofiler for at undgå anprisninger på usunde fødevarer.
Men nu vil EU-Kommissionen alligevel godkende en liste på over 100 anprisninger, selv om ernæringsprofiler ikke er etableret. Det møder kritik Forbrugerrådet og Enhedslisten.
I et §20-svar til Per Clausen, fødevareordfører for Enhedslisten, erkender fødevareminister Henrik Høegh (V), at han også helst så, at der i dag forelå ernæringsprofiler, men han mener dog ikke, at godkendelsesprocessen i EU bør sættes i bero af den grund.