Dyrevelfærd som nyt eksporteventyr

I år er det otte år siden, jeg blev udpeget som Folketingets første ordfører for dyrevelfærd. Siden da har mange af de andre partier indført dyrevelfærdsordførere, og dyrenes forhold er kommet højere på den politiske dagsorden end nogensinde før. Alligevel bugner supermarkedernes kølediske stadig af kyllingefiletter og svinekoteletter fra dyr, der er produceret på en måde, som vi slet ikke har lyst til at vide noget om.

Forbrugerne kan sikre dyrevelfærd
Som forbruger kan man gøre meget for selv at sikre sig, at dyrene har haft ordentlige forhold. Man kan for nogle få kroner mere købe en lørdagskylling, som ikke er vokset op i et få centimeter stort stålbur. Man kan lade være med at købe buræg. Og man kan købe koteletter fra frilandsgrise - i stedet for koteletter fra dyr, der har levet hele deres liv indespærret i en mørk og trang stald. Som hovedregel kan man gå ud fra, at hvis kødet er mærket som økologisk, betyder det også, at dyret har haft de bedste opvækstbetingelser. Man kan ofte også gå ud fra, at dansk produceret kød stammer fra dyr, der har haft bedre forhold end kød fra udenlandske dyr.

Dyrevelfærd et nyt eksporteventyr
Nogle mennesker mener, at dyrevelfærd er noget hysterisk pjat. Til dem har jeg et rigtig godt argument: Tænk bare på, hvad det ville betyde for eksporten af danske fødevarer, hvis Danmark blev kendt som det land i verden, hvor produktionsdyrene har de allerbedste forhold? Hvor de ikke er vokset op i bure, men har fået lov til at drysse rundt på marken og snadre i jorden og gnaske af det lækre, fugtige græs - sådan som det nu engang er dyrs natur? Og hvor man lader dem vokse naturligt, i stedet for tvinge vægten op, med både hjerteproblemer og andre lidelser til følge? Dyrevelfærd kan simpelthen blive et nyt dansk eksporteventyr - måske det største siden Lurpak. Rundtom i verden får forbrugerne nemlig i stigende grad øjnene op for, at det ikke er ligegyldigt, hvordan fødedyrene er blevet behandlet, inden de endte på middagsbordene.

Globalt ansvar for dyrevelfærd 
Men det er ikke nok at beskytte danske landbrugsdyr. Selvom den globale bevidsthed om dyrevelfærd stiger, halter lovgivningen i mange lande stadig langt efter. Tag bare et ellers højt kultiveret land som Frankrig. Her producerer man stadig det afskyelige produkt, der kaldes foie gras. Foie gras er en særlig slags gåseleverpostej, som fremstilles ved, at gåsen får proppet en stor tragt ned i halsen og tvangsfodres for at tvinge leveren til at vokse til abnorm størrelse. Hvis man har set det udført i virkeligheden er man ikke i tvivl om, hvor store smerter det påfører gåsen. Det hører ingen steder hjemme i et civiliseret samfund og derfor har FOKUS i forbindelse med de kommende finanslovsforhandlinger fremsat krav om et dansk forbud mod import af foie gras.

Dyrevelfærd kan simpelthen blive et nyt dansk eksporteventyr - måske det største siden Lurpak. Rundtom i verden får forbrugerne nemlig i stigende grad øjnene op for, at det ikke er ligegyldigt, hvordan fødedyrene er blevet behandlet, inden de endte på middagsbordene.

Christian H. Hansen
MF, Formand for FOKUS

Helt generelt mener jeg, at Danmark skal forbyde import og salg af fødevarer, som er fremstillet under uacceptable forhold. På længere sigt vil FOKUS arbejde for vedtagelse af et EU-direktiv, der pålægger medlemslandene at indføre en dyrevelfærdsmærkning af alle animalske fødevarer, så forbrugerne altid tydeligt kan se, om produktet overholder dyrenes etiske og velfærdsmæssige rettigheder.