EU-medlemskab er en kæmpe gevinst

Af Claus Søgaard-Richter
Direktør, Landbrug & Fødevarer 

Nye analyser viser, at Danmark har et nettobidrag til EU på over syv mia. kr. Analyserne, som Politiken bragte sidst i januar, tegner et billede af, at vi i Danmark er for tossegode, fordi vi ikke har sikret os rabatter på medlemskabet - som for eksempel Holland, Sverige, Tyskland og Storbritannien har gjort det.

En forklaring skulle være, at vi ikke er gode nok til at få penge under landbrugsordningerne, hvilket fik selv modstandere af EU's landbrugspolitik til at kræve flere penge til Danmark gennem netop landbrugspolitikken.

Indre marked er største fordel
Der er muligvis noget om snakken - det vender jeg tilbage til. Men allerførst vil jeg gerne advare mod, at Danmarks EU-medlemskab gøres til et snævert husholdningsregnskab med en opgørelse over, hvor meget Danmark betaler i kontingent, og hvor mange midler vi kradser ind i forskellige støtteordninger.

Hvorfor skulle de andre lytte til Danmark og imødekomme os, hvis vi vedvarende argumenterer for, at landbrugsstøtten skal væk?

Claus Søgaard-Richter
Direktør, Landbrug & Fødevarer

Jeg vil gerne slå fast med syv-tommer-søm, at langt den største fordel ved EU er det indre marked. At vi kan sælge på et stort europæisk hjemmemarked uden at skulle betale told, og at varerne frit kan flyde rundt i EU i stedet for at kæmpe med spidsfindige tekniske handelshindringer, er til stor gavn for landbrugs- og fødevareerhvervet - og dansk erhvervsliv i det hele taget.

Erhvervet eksporterede i 2009 således for 41 mia. kr. til resten af EU. Mange har formentlig glemt udviklingen siden 1972, men fordelen ved det indre marked kan også tydeliggøres ved, at vores eksport til nye EU-medlemmer fra Central- og Østeuropa steg fra godt 1 mia. til 3,5 mia. kr. i 2009 - fem år efter deres medlemskab i 2004.

For idealistiske
For mig at se har den udfordring ikke noget at gøre med et nøjeregnende krone-og-øre-regnskab. Det har noget at gøre med Danmarks linje, Danmarks EU-strategi. Jeg tror, Danmark har været for idealistisk i forhold til vores EU-bidrag.

Og den risiko tror jeg også, at Danmark løber i forhold til landbrugspolitikken. Det skyldes ikke mindst den holdning, som Folketinget har i forhold til EU's fælles landbrugspolitik.

Her siger man, at Danmark skal arbejde for, at landbrugsstøtten skal være 100 pct. aftrappet i 2025. Det var naturligvis let i en højkonjunktur, 20 år før beslutningen vil få effekt, at beslutte sådan en aftrapning. Men hvad nu hvis alle andre EU-lande ser anderledes på EU's landbrugspolitik end Danmark? For det gør befolkningen i andre lande, hvor omkring 70 pct. støtter EU's landbrugspolitik på det niveau, vi har i dag.

Danmark mister indflydelse
Det betyder, at stort set alle de andre lande i EU i øjeblikket diskuterer, hvordan man skal omlægge landbrugspolitikken - ikke hvordan man skal afvikle den. Vi frygter derfor, at Danmark mister indflydelse. Hvorfor skulle de andre lytte til Danmark og imødekomme os, hvis vi vedvarende argumenterer for, at landbrugsstøtten skal væk?

Jeg håber derfor, at Danmark fuldtonet vil melde sig ind i diskussionen, dér hvor den foregår. Og så arbejde målrettet på, hvordan landbrugspolitikken skal omlægges, således at pengene kan bruges til gavn for forbrugeren, medarbejderne, miljøet og klimaet. Det er netop den vej, vi gerne vil gå.