Grønt overblik: Det skal du holde øje med i denne uge
De globale klimaforhandlinger fortsætter i denne uge. Og så bebuder Socialdemokratiet, at regeringsforhandlingerne kommer til at byde på grønne sværdslag. Få overblik her.
Hjalte T. H. Kragesteen
Journalist og redaktørGodmorgen. Og velkommen til denne uges grønne overblik, hvor det grønne område forventes at gøre sit indtog i forhandlingerne om en ny regering.
Men vi begynder ved årets klimatopmøde, COP27, som er en helt central begivenhed i denne uge, hvor topmødet løber alle dage frem til fredag. I år handler topmødet om at sætte fokus på klimatilpasning, herunder hvordan der skal finansiering til at beskytte verdens fattigste mod klimaforandringer.