Alternativet: Er Jeppe Bruus en ulv i fåreklæder?

I den grønne trepart er organisationernes interesser dybt viklet ind i konsekvenserne af den aftale, de selv sidder og forhandler om.

I de videre forhandlinger med folketingets politikere bruger regeringen og parterne nu forhandlingsresultatet som en presbold over for de folkevalgte til ikke at rokke for meget ved resultatet. Lars Løkke truede på pressemødet i juni med, at aftalen kan falde, hvis partierne vil forhandle for meget om den.

Siden da har regeringen pakket aftalen ind i guldpapir og glitter.

Sort ulv i grønne fåreklæder

Den ”historiske” aftale får nu sit eget ministerium for at cementere regeringens hidtil største succes i det akavede makkerskab mellem Mette Frederiksen, Lars Løkke Rasmussen og Troels Lund Poulsen.

De kommende politiske forhandlinger af den grønne trepart vil få store konsekvenser for vores liv, vores samfund og vores klima.

Torsten Gejl
MF og politisk ordfører, AlternativetMF og politisk ordfører, Alternativet

Ifølge Jyllands Posten er en af grundene: ”at regeringen gerne vil profilere sig ekstra på Den grønne trepartsaftale. En aftale regeringstoppen lige nu er bekymret over, ikke får nok anerkendelse fra vælgerne”.

Den erfarne minister, Jeppe Bruus, bliver sat for bordenden, og skal samle trådene på tværs af ressortområder for at sikre, at aftalen bliver til virkelighed.

Den første eksamen for trepartsministeren bliver at forhandle en aftale på plads. De kommende politiske forhandlinger af den grønne trepart vil få store konsekvenser for vores liv, vores samfund og vores klima. Her drejer vi på det største tandhjul overhovedet, når det kommer til at forbedre klima, natur og miljø i Danmark.

Hvorvidt trepartsministeriet bliver en sort ulv i grønne fåreklæder eller et ægte grønt superministerium vil afhænge af, hvor villig den nye minister er for at rykke på den grønne treparts hegnspæle.

Treparten undergraver demokratiet

Den grønne trepart blev udpeget som den gruppe, der - efter Svarer-udvalgets anbefalinger - skulle komme med et bud på en CO2-afgift på landbruget.

Men den såkaldte grønne trepart blev i stedet en håndplukket sort syvpart, hvor regeringen udvalgte lobbyorganisationer, der primært repræsenterer landbruget og industrien: Landbrug & Fødevarer, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri, KL og regeringen, og så lige det grønne krydderi, Danmarks Naturfredningsforening.

Den bestod af organisationer, der mestendels ikke har et klap forstand på det klima, de har forhandlet i aftalen, og som var trepartens hovedformål. 

Det blev særlig tydeligt, da parterne kom ud af forhandlingerne med en CO2-afgift, der var lavere end ALLE anbefalinger. Selv Landbrug & Fødevarer grinede hele vejen hjem til gylletanken.

Der ligger mange gode takter i at lave et tværgående ministerium. Opgaven er teknisk kompliceret og involverer mange forskellige ministerieområder, som kan gøre, at processerne går for langsomt – eller går helt i stå. Det er Jeppe Bruus garanteret mand for at løse.

Men bag al glitteret og succeshistorierne gemmer sig konturerne af en uhyggelig bevægelse i, hvordan regeringspartierne forvalter regeringsmagten.

Venstre, der tidligere kritiserede Mette Frederiksen for sin magtfuldkommenhed, tager nu aktivt del i at presse politiske aftaler igennem med lobbyorganisationer i ryggen. Dette sker på bekostning af demokratiet, og med mangel af respekt for vælgerne, der har stemt.

Samtidig pryder regeringen sig med lånte fjer, når den misbruger navnet fra den unikke danske trepartsmodel som skalkeskjul for at invitere lobbyorganisationer ind til bordet og træffe beslutningerne.

Torsten Gejl
MF og politisk ordfører, Alternativet

Og hvis det går godt, så vil det nok ikke være sidste gang vi ser regeringen presse politik igennem på denne måde.

Organisationer skal i fremtiden stå vagt om sin legitimitet og troværdighed, når regeringen pludselig fletter sine klamme hænder omkring troværdige grønne organisationer eller organisationer, som netop kendetegnes gennem deres kritiske uafhængighed.

Samtidig pryder regeringen sig med lånte fjer, når den misbruger navnet fra den unikke danske trepartsmodel som skalkeskjul for at invitere lobbyorganisationer ind til bordet og træffe beslutningerne.

Det der kendetegner den danske trepart er, at dem, der sidder med ved bordet, har forstand på løn og arbejdsvilkår. Anderledes forholder det sig med den grønne trepart.

Dansk Metal, NNF, kommunernes Landsforening og Dansk Industri er stærke organisationer med stor berettigelse i sig selv, men deres hovedekspertise har aldrig været klimaskov eller CO2-afgifter for landbruget.

Et ægte grønt superministerium

I Alternativet vil vi gerne have et grønt superministerium, men vi vil i stedet foreslå regeringen at følge Alternativets forslag om et ægte grønt ministerium, som vi kom med for få år siden.

Jeppe Bruus har fremtidens retning for natur og landbrug i sine hænder.

Torsten Gejl
MF og politisk ordfører, Alternativet

Vi vil have et superministerium med en klimaminister, en naturminister, en miljøminister og en minister for bæredygtig omstilling, der har ansvaret for at drive en ægte omstilling af vores samfund og landbrug – og for at scanne alle de aftaler igennem, der bliver lavet i folketinget, for at se, om de holder på de grønne parametre.

Jeppe Bruus har fremtidens retning for natur og landbrug i sine hænder, når han den kommende måned skal forhandle den grønne trepart med folketingets parter, og han har brug for oppositionens støtte. For regeringen vil næppe gennemføre så vigtig en aftale med sit eget smalle flertal, som ifølge de seneste meningsmålinger reelt kun støttes af cirka 37 procent af befolkningen.

Her håber jeg, at alle folketingets partier vil forlange at få lov til at genforhandle CO2-afgiften og kvælstofudledningen – og ikke nøjes med at få nogle smuler igennem, de kan gemme sig bag, og dermed bøje sig for regeringens trussel.