Debat

Bælternes Fiskeriforening: Politikerne lukker reelt størstedelen af al fiskeri med et trawlforbud

Med et trawlforbud vil det ikke kunne betale sig for fiskeopkøbere at komme forbi Østersøens havnebyer, og isværker vil være nødt til at lukke. Trawlforbuddet rammer derfor alle fiskere, skriver formanden for Bælternes Fiskeriforening.

Trawlforbuddet vil også ramme de kystnære garnfiskere, skriver Allan Buch.<br><br>
Trawlforbuddet vil også ramme de kystnære garnfiskere, skriver Allan Buch.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Trawlfiskeriet udgør langt den største del af fiskeriet i Østersøen. Derfor vil et forbud mod trawlfiskeri være dødsstødet til den infrastruktur på havnene, som vi alle - garnfiskere som trawlfiskere - er dybt afhængige af.

Temadebat

Hvordan ser fremtiden ud for fiskeriet i Østersøen og Bælthavet?

I den seneste finanslov er aftaleparterne blevet enige om at etablere en trawlfri zone i Bælthavet (Lillebælt, Storebælt og Langelandsbælt), som skal "bidrage til at skabe et bedre havmiljø, blandt andet ved fremme af skånsomme fiskerier, at forbedre gyde- og opvækstforhold for torsken, som vil have bedre muligheder for at finde ly i uforstyrrede og intakte bundhabitater, samt styrke lystfiskeriet og lystfiskerturismen i området ved torskens tilbagevenden".

Aftaleparterne i finansloven vil desuden etablere en ophugningsordning for fiskere i Østersøen, efter at EU’s fiskeriministre i oktober besluttede at reducere torskekvoterne med 88 procent. Fiskeriminister Rasmus Prehn (S) har af samme årsag varslet, at der er en handlingsplan for fremtidens fiskeri i Østersøen på vej. 

I en kommende temadebat sætter Altinget Fødevarer derfor fokus på fiskeriet i de berørte områder, når vi spørger aktører, forskere og politikere:
Hvilke konsekvenser vil indsatserne have for fiskeriet?
Hvordan bør ophugningsordningen se ud?
Hvor vigtigt er det, at der bliver taget hensyn til fiskebestandenes vilkår?
Hvordan ser fremtiden ud for fiskerierhvervet i Danmark?

Om temadebatter:
Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Fiskeri Tidende lavede i efteråret en opgørelse på baggrund af tal fra Fiskeristyrelsen over, hvor stor en andel trawlfiskeriet udgør af det samlede fiskeri i de forskellige havnebyer ved Østersøen.

Tallene taler deres eget klare og tydelige sprog.

Kun få fisk i garnene

I Klintholm på Møn blev der fra 2017 til 2020 landet 6.929 ton fisk. Heraf var 6.771 ton fanget med trawl. Det svarer til 98 procent af de samlede landinger.

I Rødvig på Sydøstsjælland blev der i løbet af de fire år landet 5.594 ton fisk, hvoraf 5.233 ton var fanget med trawl. Det svarer til 94 procent af de samlede landinger.

Fordelingen mellem trawlfiskeriet og det øvrige fiskeri var næsten identisk i Rødby på Lolland og i Sæby på Ærø. Her udgjorde trawlfiskeriet henholdsvis 99 og 96 procent af det samlede fiskeri i perioden.

I Bagenkop på Langeland stod trawlfiskeriet for 79 procent af de samlede landinger.

Samlet set blev der i løbet af de fire år landet 17.987 ton fisk i de fem havne, som var fanget med trawl, mens der i samme periode blev landet 654 ton fisk, som var fanget med garn.

Købere og isværker forsvinder

Det siger sig selv, at det ikke længere vil kunne betale sig for fiskeopkøberne at tage turen ud til havnebyerne ved Østersøen for alene at købe den smule fisk, der bliver landet af garnfiskerne.

Man fremtidssikrer ikke fiskeriet ved at lukke størstedelen af det. Det er reelt det, man gør, når man indfører et forbud mod trawlfiskeri.

Allan Buch
Formand, Bælternes Fiskeriforening

Derfor kommer trawlforbuddet til at ramme fiskeriet i Østersøen bredt. For hvad skal garnfiskerne gøre af deres fisk, når der ikke længere er nogen at sælge dem til?

Og hvor skal de få deres is fra, når isværkerne lukker?

Det er mere end naivt at tro, at garnfiskerne vil kunne fange en nævneværdig andel af de fisk, som trawlfiskerne hidtil har fanget.

Det skyldes ikke mindst de enorme bestande af sæler og skarver, som hærger i både Storebælt, Lillebælt og Langelandsbælt, og som i særdeleshed rammer garnfiskeriet.

Den forkerte gerningsmand

Jeg forstår i det hele taget ikke den hetz, man driver mod trawlfiskerne, for det er ikke deres skyld, at der er færre torsk i Østersøen end for år tilbage.

Det skyldes først og fremmest den massive forurening – både den historiske og den nuværende - fra land, som man fra politisk side har forsømt at gøre noget ved. Det skyldes også de store klapninger i Østersøen, og så skyldes det de førnævnte sæler og skarver.

Læs også

Jeg synes, det er trist, at man i stedet for at gøre noget ved de alvorlige problemer med forurening, klapninger, sæler og skarver vælger en populistisk løsning, som ikke løser noget som helst, men i stedet gør livet surt for alle sammen.

For der er behov for politisk handling, hvis fiskeriet i Østersøen skal have en fremtid, men man fremtidssikrer ikke fiskeriet ved at lukke størstedelen af det. Det er reelt det, man gør, når man indfører et forbud mod trawlfiskeri.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024