Boels tale om landbrugsreformen

Formålet med denne redegørelse er at redegøre for regeringens overvejelser om implementeringen af reformen af den fælles landbrugspolitik. Samt tillige at besvare de i samrådsspørgsmål E rejste spørgsmål.

Som baggrund for drøftelsen oversendte jeg i sidste uge et notat om de valgmuligheder, der foreligger i forbindelse med reformen.

Regeringen har valgt at gøre som følger:

Hvilken model?
Det centrale element er som bekendt afkobling, hvor der er 3 modeller at vælge imellem.

Fælles for de tre modeller er, at støtten ydes uafhængigt af produktionen. For at være berettiget til at modtage støtte i form af betalingsrettigheder skal man være en aktiv landmand. Støtten kan kun aktiveres/udbetales, hvis han også råder over et tilsvarende støtteberettiget areal.

De tre modeller er a) grundmodellen – den rene Fischlermodel baseret på en historisk referenceperiode, b) den regionaliserede model og c) en hybridmodel med begge elementer.

Jeg finder, at Danmark skal anvende hybridmodellen. Indenfor det vegetabilske område betyder dette, at alt, der kan afkobles, bliver afkoblet. Ligeledes vil støtten til mælk afkobles fuldt ud.

I oksekødssektoren afkobles langt den overvejende del, dog opretholdes 25% af den hidtidige støtte i koblet form.

Hybridmodellen indebærer, at alle producenter vil modtage en ensartet basisstøtte, og kvægsektoren et tillæg hertil. Både basisstøtten og tillægget er altså afkoblet.

På nuværende tidspunkt eksisterer der ingen produktionsbundne støtter i mælkesektoren. I forbindelse med Agenda 2000 vedtog man dog at indfase malkekopræmien fra 2004 til 2006. Fra og med 2007 skal malkekopræmien afkobles i hele EU. I den regionale hybridmodel kan man vælge at afkoble mælkepræmien tidligere, hvilket er det regeringen ønsker.

Danmark vil i den regionale hydbridmodel udgøre én region. Støtterettighederne er dermed frit omsættelige inden for landets grænser.

Støtterettighederne vil blive fordelt på basis af det areal, som landmanden har rådighed over det første år af reformen. Netop ved at tage udgangspunkt i dette areal, kan en lang række problemer undgås. Her tænker jeg på, at der løbende sker en betydelig handel og leje af landbrugsjord landmændene i mellem. Hvis betalingsrettighederne skulle etableres ud fra en en historisk fordeling af jorden mellem landmændene, ville det for en lang række landmænd ikke afspejle situationen i år 1. For eksempel havde cirka 50% af bedrifterne i 2001 tilforpagtet jord, og dette udgjorde knap 30% af al landbrugsjord. Idet leje og forpagtning oftest kun er af 1-5 års varighed vil billedet således ændre sig meget fra år til år for den enkelte bedrift.

En nystartet landmand i 2003 vil således ikke automatisk få tildelt rettigheder i Fischlermodellen. Det vil han derimod automatisk i hybridmodellen.

Frugt og grønt: Med hybridmodellen vil der kunne dyrkes frugt og grøntsager på arealer, som modtager den afkoblede støtte. Hvis man i stedet havde valgt Fichlermodellen, ville dette have været forbudt, hvorved landmandens valgmuligheder ville indskrænkes.

Der skal dog fastsættes en slags referenceareal for frugt og grønt, som angiver det maksimale antal hektar, der kan dyrkes med frugt og grønt og samtidig opnå afkoblet støtte. Referencen er lig det gennemsnitlige antal hektar, som blev dyrket med frugt og grønt i perioden 2000-2002. Et antal betalingsrettigheder lig dette areal, vil give producenterne ret til at opnå den afkoblede støtte og dyrke frugt og grøntsager på arealerne eller en hvilken som helst anden produktion eller braklægning.

Markfrø og kartoffelstivelse: Regeringen er af den opfattelse, af støtten til markfrø skal afkobles. Der har dog været talt meget om, hvorvidt støtten til markfrø skulle opretholdes som koblet. Det er pt uklart, hvad andre medlemslande vælger at gøre – alle venter tilsyneladende på de andre. Såfremt andre lande måtte vælge at koble arter, som vil bevirke en forværret konkurrencesituation for danske producenter, vil regeringen genoverveje situationen.

Mht kartoffelstivelse så er situationen den, at 60% af støtten opretholdes i koblet form. Det er simpelthen fastlagt i forordningen og der er således ingen yderligere valgmulighed på dette punkt.

Kobling af støtte?
Hovedsigtet er som næv nt afkobling, men reformen giver også mulighed for, at landene kan vælge at fastholde visse af de direkte støtter i koblet form.

Et område, der er særligt relevant her, er kvægområdet. Her gælder det, at en meget stor del af indtjeningen (for nogle mellem 1/3 og ½) stammer fra den direkte støtte. Derfor vil en fuldstændig afkobling af kvægsektoren medføre en meget hurtig og kraftig produktionsnedgang. Det er derfor ikke rimeligt at afkoble med et hug. Desuden er der risiko for, at mange tyrekalve ikke vil blive opfedet, hvis produktionsøkonomien med ét forringes endog meget (negativt dækningsbidrag). Resultatet vil være, at der enten sker en øget eksport af spædekalve til andre lande, eller at kalvene aflives kort efter fødsel. Dette finder jeg bestemt kan begrunde en fortsat koblet støtte til handyr på 75% af den hidtidige handyrpræmie. [dvs ca 1170 kr/dyr] Samtidig vil jeg dog erindre om, at alle de øvrige kvægpræmier afkobles.

Et andet område, hvor der af miljømæssige grunde kan være årsag til at opretholde en koblet støtte, er fåresektoren. Der er flere steder i landet, hvor det er vigtigt, at fårene afgræsser arealerne - for eksempel dige- og marskområderne. Ligesom der findes fåreproducenter, som kun har et meget lille areal, og som derved ikke vil få særlig glæde af betalingsrettighederne.

Derfor er jeg indstillet på at benytte muligheden for at yde en koblet præmie på ca 75 kr. pr moderfår pr år. Det vil sige 50% af den nuværende præmie.

Cirka satser
Med henblik på at opnå en rimelig balance indenfor og mellem sektorerne lægger regeringen op til, at den afkoblede støtte fordeles dels gennem en regional pulje og dels gennem en Fischler-pulje.

Al den vegetabilske samt ca 27% af den animalske konvolut fordeles regionalt. Dette bruges til at danne basisstøtten.

I kvægsektoren vil ca 73% af støtten til mælk og ca 48% af støtten til oksekød fordeles gennem den såkaldte Fischlermodel, det vil sige at den ligeledes er afkoblet, men fordelt som tillæg. Endelig kommer 25% i oksekødssektoren som udbetales i koblet form.

De præcise satser kan endnu ikke opgøres, da vi p.t. ikke er i besiddelse af endelige opgørelser over arealernes fordeling (arealer med frugt, grøntsager og spisekartofler, samt vedvarende græsarealer og det fremtidig samlede støttebrettigede areal (dvs landbrugsjord fraregnet skov og vedvarende afgrøder (som står i mere end 5 år)).

Men med den model, som jeg her har beskrevet for afkobling af landbrugsstøtten i Danmark, vil de afkoblede støttesatser til de forskellige betalingsrettighederne fremover blive cirka følgende:

Omdriftsarealer på plantebedrifter (dvs basis): ca 2375 kr/ha Til sammenligning kan det oplyses, at hektarstøtten i dag udgør ca 2.377 kr/ha (efter overskridelse af basisareal).

Omdriftsarealer på kvægbrug i gennemsnit: 4. 100 kr/ha svarende til den almindelige regionale støtte på ca 2.375 kr/ha suppleret op med Fischler-andelen, som i gennemsnit udgør ca. 1725 kr/ha.

Vedvarende græsarealer, basis: 500 kr/ha. Det skønnes, at ca 2/3 - del af disse arealer vil modtage et tillæg fra kvægsektoren, og kun ca 1/3-del (58.000 ha) af de vedvarende græsarealer vil modtage basisbeløbet.

Vedvarende græsarealer på kvægbedrift i gennemsnit: 2.225 kr/ha, hvilket er basisbeløbet på 500 kr/ha samt Fischler-delen, som i gennemsnit udgør ca. 1725 kr/ha.

Hvornår skal afkobling iværksættes i Danmark?
Afkobling er som sagt det helt centrale element i reformen. Derfor finder jeg også, at afkobling skal iværksættes så snart, som reformen giver mulighed for det samtidig med, at det administrativt er praktisk realiserbart.

Forordningen giver mulighed for at starte afkobling i 2005. Mange lande overvejer at starte i 2005, men kun få har truffet beslutning herom, idet der forudses store adminstrative vanskeligheder med at overholde denne frist. De fleste medlemslande ser i øjnene, at hvis de politiske valg af en model ikke træffes i løbet af de næste 3 -4 uger er 2005 ikke noget realistisk alternativ.

Jeg vil gerne have lov til at vende tilbage til udvalget og på et senere tidspunkt orientere om, hvorvidt det er muligt at starte i 2005 eller 2006 i Danmark.

Hvorfor den regionale hybridmodel?
Ved at anvende den skitserede hybridmodel vil der etableres en afkobling af støtten i Danmark, som:

- passer til forholdene (dvs den dynamik, der er i strukturen)

- er en forenkling (en stor del af arealerne vil have samme støt- tesats pr. ha)

-undgår store omfordelinger mellem sektorer.

Hvorfor ikke en ren Fischler-model?
En afkobling efter Fischlermodellen vil indebære, at al den støtte der blev udbetalt i årene 2000, 2001 og 2002 skulle fordeles til de respektive landmænd, som endnu var aktive i reformens første år, altså enten 2005 eller 2006.

Der vil således være forløbet op til 5 år, hvor der vil være sket mange ændringer på de enkelte landbrug. Men disse ændringer ville der ikke blive taget hensyn til ved fordelingen. Man kan sige, at den model er historisk milimeterretfærdig, hvilket er positivt nok, men som i et erhverv med en løbende strukturudvikling og mange handler uden for familier, ikke vil være brugbar i praksis.

Det vurderes således, at der vil være en lang række producenter, som ville komme i klemme med en sådan model, hvilket ville gøre at netop disse landmænd, først ville kende deres skæbne i reformens første år. Det finder jeg klart utilfredsstillende.

Hvorfor ikke regional model?
Det er klart, at en fuldstændig fordeling med en ensartet sats på alle betalingsrettigheder til alle landmænd i hele Danmark ikke vil være en brugbar løsning. Det vil simpelthen resultere i store omfordelinger mellem landmændene, som på ingen måde vil afspejle de nuværende forhold, og som derved vil være ødelæggende for mange producenters økonomi, mens andre vil blive forgyldt.

Art. 69 – den særlige pulje
Som beskrevet i det oversendte notat er der mulighed for at etablere en særlig pulje på op til 10% af den direkte støtte i medlemslandene som kan anvendes indenfor rammerne af kvalitet og miljø. Denne pulje har en særlig fordel, idet der vil være tale om EU-midler, der ikke kræver national medfinansiering, som det ellers er kendt fra fx landdistriktspolitikken.

Ifølge foreløbige oplysninger, tolker Kommissionen denne artikel på en sådan måde, at den som udgangspunkt har stærkt begrænsede anvendelsesmuligheder. Således skal midlerne anvendes indenfor den sektor, hvor de er genereret, ligesom puljen ikke må støtteområder, som ellers kunne finansieres under andre politikker (fx landdistrikts-politikken). Der pågår imidlertid fortsat overvejelser i Kommissionen, om hvad den præcise rækkevidde skal være af artikel 69, og hermed også dens anvendelsesområde.

På det nuværende grundlag finder jeg derfor ikke, at der er baggrund for at iværksætte den særlige pulje i Danmark.

Nye brakmuligheder
Med reformen er der åbnet mulighed for at ændre de fysiske mindstekrav til braklagte arealer begrundet i miljøhensyn. Det drejer sig om, at mindste-bredden på braklagte arealer, kan reduceres til 5 meter, samt at mindste-størrelsen kan reducers til 0,05 ha. Jeg har selvfølgelig tænkt mig at benytte disse muligheder, da det vil kunne give en miljømæssig bedre allokering af braklægningen langs fx vandløb og søer.

Nye landdistriktsforanstaltninger
Landdistriktsforordningen er ændret således, at paletten af støttemuligheder, som hvert medlemsland kan lade indgå i de nationale landdistriktsprogrammer, bliver udvidet med en række nye tilskudsområder.

Det vedrører bl.a.:

-opfyldelse af krævende standarder vedrørende miljø, dyre - og plantesundhed, dyrevelfærd og arbejdsmiljø,

-fremme af fødevarekvalitet og dyrevelfærd

-bedriftsrådgivning

-øgede tilskudsmuligheder i NATURA 2000-områder (dvs områder udpeget i medfør af fuglebeskyttelses- og habitatdirektivet), og

-fremme af innovation (udvikling af ny teknologi) i fødevaredevaresektoren, som vi fra dansk side pressede på for at få med.

Opgaven med at afgrænse og præcisere disse indsatsområder udestår endnu. Men det vil ske i gennemførelsesbestemmelserne, hvorefter de nye indsatsområder og tilpasninger i øvrigt vil kunne indarbejdes i de nationale programmer.

Landdistriktsprogrammet løber frem til udgangen af 2006, men kan ændres efter forelæggelse for Kommissionen. I praksis vil det kunne ske i 2004, og herhjemme er vi i gang med overvejelserne bl.a. i regi af overvågningsudvalget for landdistriktsprogrammet. I dette udvalg er en bred vifte af interessenter i landdistrikterne repræsenteret – herunder fx miljø- og naturorganisationer.

Den nationale hjemmel til at yde støtte til udvikling af landdistrikterne findes på Fødevareministeriets område i Landdistriktsstøtteloven (Lov nr. 338 af 17. maj 2000). På skovområdet ligger hjemlen i Skovloven under Miljøministeriet.

Cross compliance
Miljø- og naturforholdene støttes også gennem virkningerne af afkobling i form af ekstensivering af produktionen, hvortil kommer nye skærpede krav til landmanden i form af ”cross compliance”. Fuld udbetaling af den direkte støtte – uanset om den ydes som koblet eller afkoblet fra produktionen – forudsætter således, at landmanden har overholdt en række krav i fællesskabslovgivningen indenfor følgende områder: folke-, plante- og dyresundhed, samt miljø og dyrevelfærd. Dette følger af reglerne om cross compliance, som er obligatorisk og indfases over 3 år fra 2005.

Med indførelsen af cross compliance er der således forskellige krav i 18 specifikke forordninger og direktiver, som landmanden skal overholde.

Afslutning
Alt i alt er der tale om en reform, der medfører større grad af markedsorientering og et mere bæredygtigt landbrug. Det er et markant brud med den hidtidige landbrugspolitik. De valg regeringen har valgt, vil være de mest hensigtsmæssige for en praktisk og fornuftig gennemførelse af disse mål i Danmark.

De direkte konsekvenser for ulandene på kort sigt kan umiddelbart være svære at identificere. Men på længere sigt er der ikke tvivl om, at afkoblingen – altså den brudte sammenhæng mellem produktionens omfang og støtten – kombineret med bestemmelserne om finansiel disciplin (degressivitet) vil have gunstige konsekvenser for den internationale handel med landbrugsvarer og i sidste instans også for udviklingslandenes interesser. I den sammenhæng vil det dog ikke mindst være af betydning, at de igangværende WTO - forhandlinger leder til et godt resultat.

Endelig vil jeg gerne sige, at denne reform ikke skal ses isoleret, idet der snarere tale om en reformproces. Sommerens reform er en vigtig og fundamental omlægning af landbrugspolitiken i EU, men reformen indeholder jo for eksempel ikke en strategi for afvikling af den direkte landbrugsstøtte, og den indeholder heller ikke en udfasning af alle eksportsubsidier og prisstøtteordninger. Ting, som vi lægger vægt på.