Camilla Hersom skal afløse Niels Helveg

FOLKETINGSVALG: Forbrugerrådets formand Camilla Hersom bliver ny folketingskandidat for De Radikale på Fyn og afløser tidl. udenrigsminister Niels Helveg Petersen.
Det bliver formanden for Forbrugerrådet, Camilla Hersom, der skal afløse Niels Helveg Petersen som folketingskandidat for De Radikale i Middelfart-kredsen på Fyn.
Det bliver formanden for Forbrugerrådet, Camilla Hersom, der skal afløse Niels Helveg Petersen som folketingskandidat for De Radikale i Middelfart-kredsen på Fyn.
Niels Th. Dahl

Det bliver Forbrugerrådets formand Camilla Hersom, der torsdag i denne uge afløser den tidligere udenrigsminister Niels Helveg Petersen som radikal folketingskandidat i Middelfart-kredsen på Fyn.

"Jeg har været radikal i mange år, og jeg har fundet det helt naturligt nu at gå tilbage og igen forsøge at stille op til Folketinget. Middelfart-kredsen er noget helt særligt. Den har haft repræsentation i Folketinget helt siden 1905, og jeg håber meget, kredsen vil vælge mig som kandidat i morgen," siger Camilla Hersom til Altinget.dk.

Det er en enig kredsbestyrelse, der indstiller Camilla Hersom til generalforsamlingen torsdag aften.

"I bestyrelsen tror vi på, at vi har fundet en kandidat, som kan løfte arven efter de fire forgængere," siger kredsens formand Per-Ulrich Jacobsen. Før Niels Helveg Petersen var den afdøde, tidligere statsminister Hilmar Baunsgaard opstillet i Middelfart.

Middelfart-kredsen er noget helt særligt. Den har haft repræsentation i Folketinget helt siden 1905, og jeg håber meget, kredsen vil vælge mig som kandidat i morgen.

Camilla Hersom
Formand for Forbrugerrådet og kommende folketingskandidat for De Radikale i Middelfart-kredsen

Kandidat tidligere
Camilla Hersom har i mange år været aktiv i Det Radikale Venstre - først som folketingskandidat for partiet i Ringstedkredsen, og siden stillede hun i 2004 op for partiet til Europa-Parlamentsvalget. Hun fik en andenplads ved valget og blev dermed førstesuppleant for den tidligere radikale Anders Samuelsen.

I 2006 nedlagde Camilla Hersom sine politiske hverv, da hun blev valgt som formand for Forbrugerrådet, men nu vender hun altså tilbage til landspolitik.

Gode chancer
Camilla Hersom må skønnes at have pæne chancer for at vinde det radikale mandat på Fyn ved et folketingsvalg. Hun skal dog slå den 32-årige Merete Riisager, der i dag er førstesuppleant for Helveg, og som står stærkt i partiet.

Camilla Hersom er uddannet cand.scient.pol. og har tidligere arbejdet som specialkonsulent i Finansministeriet.

Foreløbig fortsætter hun som formand for Forbrugerrådet, men hun forventer at trække sig fra posten, i det øjeblik der bliver udskrevet folketingsvalg.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Camilla Hersom

Vicedirektør, Danske Regioner, bestyrelsesleder, Kvinfo
m.phil. i European Studies (Cambridge Uni. 1997), cand.scient.pol. (Københavns Uni. 1999)

0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024