Dansk Planteværn og Dansk Erhverv: Nye fødevareteknologier er Europas trumfkort – men lovgivningen mangler

Vi står overfor en global udfordring, hvor vi skal producere mere mad til flere mennesker på et mindre landbrugsareal og med lavest mulig påvirkning af naturen.

Men EU taber terræn i forhold til resten af verden, og vi risikerer at blive en turistattraktion på niveau med Solvang i Californien – et sted man rejser til for at se, hvordan produktionen foregik i gamle dage.

Derfor er det nu, vi skal i gang med at omstille landbrugs-og fødevareproduktionen, så vi kan gå en grønnere og mere bæredygtig fremtid i møde.

Opgaven er massiv og kræver, at vi gør op med vanetænkningen og baner vejen for nye teknologier og løsninger.​

I Alliance for Biosolutions og Dansk Planteværn vil vi gerne fremme anvendelsen af skånsomme produkter og nye teknologier i landbruget og bidrage til, at godkendelsesprocedurer forenkles, tilpasses og fremskyndes, så nye løsninger hurtigere kommer i praktisk anvendelse.

Modstand mod nye teknologier i EU-lande

For at bistå dialogen der, hvor beslutningerne bliver truffet i EU-parlamentet, inviterede vi for nyligt fire engagerede danske kandidater til EU-parlamentsvalget til debat om fremtidens fødevareproduktion.

Konkret anbefaler vi, at der både i EU og nationalt indføres forsøg med de såkaldte regulatoriske sandkasser, hvor nye innovative løsninger kan indgå i en fast-track ordning.

Tanja Andersen og Anne Lerche
Hhv. direktør, Dansk Planteværn og sekretariatschef i Alliance for Biosolutions (DE)

Marianne Lynghøj (V), Helle Laursen Petersen (K), Anne Sophie Callesen (RV) og Rikke Lauritsen (SF). Alle med stærke perspektiver på området og indsigt i lokal, europæisk vs. global produktion.

På tværs af partierne var der enighed om, at Danmark bør have en teknologi-optimistisk tilgang, hvilket er særligt vigtigt i en tid, hvor modstanden mod nye teknologier er stigende i en række EU-medlemslande.

Nye teknologier tæller blandt andet alle former for biosolutions herunder fermenteringsteknologier, biologiske planteværnsmidler og biostimulanter, der bidrager til den bæredygtige dagsorden ved at have positive helbredseffekter, reducere madspild, tage hensyn til miljøet og samtidig medvirke til høje udbytter.

Som samfund er vi afhængige af at få nye løsninger bragt i spil, men de udfordres af en lang godkendelsesproces i EU – for eksempel tager det op til syv år for en ”novel food"-fødevare at komme gennem nåleøjet i EU i modsætning til andre lande, hvor det går langt hurtigere til gavn for forbrugerne.

Stå fast for fagligheden

Det halter ikke med innovative ideer i EU, så vi skal turde stå på vores fagligt høje niveau og ikke lade os styre af teknologiangst og forsigtighedsprincippet.

I Danmark har vi en underskov af producenter, som ”vil” fremtidens løsninger, og vi har danske landmænd, der gerne vil producere mere bæredygtigt.

Men lovgivningen gør det svært for dem at indfri ambitionen, hvilket sætter dem bagud i det globale fødevarespil.

Det er vigtigt at slå fast, at godkendelser af nye løsninger er afgørende for europæisk landbrug og vil give vores fødevareindustri trumfkort på hånden i den grønne omstilling i forhold til resten af verden.

Derfor er det bestemt ikke lige meget, hvilken sammensætning det nye EU-parlament får, når europæerne går til valg i juni.