DF klar til at stemme for kritiseret forslag til dyrevelfærdslov
DYREVELFÆRD: Efter en indrømmelse fra fødevareministeren agter Dansk Folkeparti at stemme for et forslag til ny dyrevelfærdslov. Partiet går dog med på et ændringsforslag fra oppositionen, der vil sikre, at landbruget ikke får særstatus på at blive inddraget i lovgivningsprocessen.
Sine Riis Lund
Journalist og redaktørJeg kan støtte, at lovforslagets formålsbestemmelse ændres, så det tydeliggøres, at loven har til formål at beskytte dyr og fremme god dyrevelfærd med respekt for dyr som levende væsener.
Jakob Ellemann-Jensen (V)
Miljø- og fødevareminister
Hvis ikke ministeren var gået med til at ændre formålsparagraffen, så havde vi stemt nej.
Karina Due
Dyrevelfærdsordfører for Dansk Folkeparti
En uambitiøs og vag formålsparagraf.
Sådan har kritikken lydt fra flere partier og dyrevelfærdsorganisationer af den bestemmelse i regeringens forslag til en ny dyrevelfærdslov, der skal sætte ord på lovens formål.
Nu har miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) indvilliget i at ændre ordlyden i formålsparagraffen.