DF stoler ikke på minister i muslinge-sag
Ole Nikolaj Møbjerg Toft
Journalist - sundhedspolitisk analytikerFødevareminister Eva Kjer Hansen (V) bør få uvildige eksperter til at vurdere, om tilladelsen til muslingefiskeri i et EU-habitatområde i Limfjorden var i overensstemmelse med EU's naturbeskyttelsesregler.
Det mener Dansk Folkepartis miljøordfører Jørn Dohrmann, der efter gårsdagens samråd ikke blev overbevist af Eva Kjer Hansen, der har givet tilladelsen på baggrund af en rapport fra DTU Aqua.
Striden er opstået, fordi andre fagfolk har anbefalet, at man ikke giver tilladelse til fiskeriet af hensyn til blandt andet fugle i det EU-beskyttede habitatområde.