Næsten hver anden industri-virksomhed ryger til staten, og det er virkelig godt. Staten kan opbygge et specialistniveau i de tre miljøcentre. Derfor bliver det i dagligdagen nemmere for virksomhederne, fordi embedsmændene i staten ved noget om eksempelvis særlige miljøforhold og særlig miljøteknologi.
Lars Aagaard
Miljøchef i Dansk Industri
Fakta
Myndighedsudvalget blev nedsat som en del af den politiske aftale om strukturreformen.
I Myndighedsudvalget har siddet repræsentanter for Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Dansk Industri, Landbrugsrådet, Dansk Landbrug, CO-Industri, Danmarks Naturfredningsforening, Finansministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet samt Miljøministeriet.
Kilde: Miljøministeriet
Staten får tilsynet med omkring 235 virksomheder af de 6.700 miljøgodkendelsespligtige virksomheder i Danmark.
Sådan lyder anbefalingen fra Myndighedsudvalget, som i går offentliggjorde sin rapport om hvilke virksomheder staten og kommunerne skal føre miljøtilsyn med, når kommunalreformen træder i kraft 1. januar 2007.
Mens kommunerne får ansvaret for eksempelvis landets kartoffelmelsfabrikker, brødfabrikker, teglværker og bryggerier, får staten ansvaret for de teknisk og fagligt mest komplicerede virksomheder med et stort forureningspotentiale. Og desuden for en række virksomheder som Arla, Daka og Danish Crown, der har produktionsanlæg flere steder i landet. De har nemlig en klar administrativ fordel i at ligge i staten.
Hver anden industri-virksomhed til staten
Dansk Industri er begejstret for, at staten får ansvaret for langt flere virksomheder end det oprindeligt var tænkt:
Dokumentation
Resume af rapporten>
Et flertal i Myndighedsudvalget anbefaler, at cirka fire procent af de godkendelsespligtige virksomheder (omkring 235 virksomheder) placeres hos staten. Det er dels de teknisk og fagligt mest komplicerede virksomheder med et stort forureningspotentiale, dels en række virksomheder med geografisk adskilte produktionsanlæg, hvor en placering hos staten giver administrative fordele for virksomheden.
Et flertal i udvalget peger på tre helt centrale parametre i forhold til snittet i myndighedskompetencen:
1. Hvor miljømæssigt kompliceret virksomhederne er, og hvilken miljømæssig risiko, der knytter sig til deres produktion.
2. Hensynet til en rationel tilrettelæggelse af miljøarbejdet hos virksomhederne.
3. Hensynet til at sikre en høj faglighed og mulighed for rationel tilrettelæggelse af arbejdet på myndighedsside.
Disse parametre er udmøntet i 7 kriterier, der er lagt til
grund for flertallets anbefaling af snittet mellem statslig og kommunal myndighedskompetence.
Et flertal i udvalget bemærker, at Danmarks Naturfredningsforening og Amtsrådsforeningen står helt
alene med synspunkterne om, at kommunerne ikke vil kunne løfte opgaven og at den foreslåede kvalitetsstyringsordning
ikke vil bidrage til at sikre kvalitet og faglig kompetence hos kommunerne.
Endelig foreslår et flertal i udvalget, at den eksisterende call-in beføjelse, som i dag eksisterer for miljøministeren i miljøbeskyttelseslovens § 82, udvides til undtagelsesvist at kunne anvendes til at overføre
virksomheder til staten. Hensigten er, at den enkelte virksomhed skal kunne søge miljøministeren –
som udgangspunkt i enighed med den kommunale myndighed – om at blive overført til statslig godkendelse og tilsyn. Udvalget peger i den forbindelse på en række kriterier, der skal være opfyldt for, at der basis for at overveje call-in. Der bør således være tungtvejende miljømæssige og administrative
begrundelser for at anvende denne mulighed.