DLG-direktør advarer mod kvælstofreduktioner

Danmark går glip af maltbyg-eksport, hvis der kommer yderligere restriktioner på kvælstoftilførelsen til maltbygarealer. 'For dumt', siger DLGs adm. direktør og understreger, at det ikke handler om yderligere udvaskning.
Claus Iversen

Det er for dumt, hvis politikerne - uden at gå på kompromis med miljøet - beslutter sig for yderligere indgreb i forhold til landbrugets udledning af kvælstof på maltbyg-arealer. Det ville være ønskværdigt, hvis man også begynder at tage højde for afgrødekvaliteten, når man vurderer fremtidens kvælstofmængder.

Asbjørn Børsting
Adm. direktør i DLG
Evalueringen af Vandmiljøplan II viser, at kvælstofudvaskningen fra landbruget er reduceret med 48 procent siden 80'erne. I absolutte tal giver det 140.000 tons mindre kvælstofudvaskning.

Og det er ikke uden omkostninger for dansk landbrug. Beregninger viser, at det koster landbruget ca. en halv mia. kr. om året i øgede omkostninger og mistet produktion at leve op til vandmiljøplanen.

Regeringens oplæg til Vandmiljøplan III indeholder en forenkling af de nuværende regler for landbrugets kvælstofudledning, hvilket har mødt hård kritik fra oppositionen. Socialdemokraterne, De Radikale, SF og Enhedslisten ønsker yderligere indgreb i forhold til landbrugets udledning af kvælstof.

Det får nu DLGs adm. direktør, Asbjørn Børsting, til at anbefale politikerne at tænke sig om en ekstra gang, inden de beslutter sig for yderligere reduktioner i kvælstofudledningen.

Altinget logoFødevarer
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget fødevarer kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Fødevarer

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024