DN’s økologioplæg under skarp beskydning
KONFERENCE: Ønsketænkning og et regnestykke fyldt med huller. Ordene er kontante mod debatoplægget fra Danmarks Naturfredningsforening, der regner på et 100 procent økologisk landbrug.
Sine Riis Lund
Journalist og redaktørJeg synes altid, det er spændende at se på visioner, men så må man anstændigvis også se på omkostningerne. Det her er ikke gratis.
Thomas Søby
Cheføkonom, Landbrug & Fødevarer
Vi er glade for de mange kommentarer, der er kommet, fordi jeg synes lige præcis, det er denne debat, vi har manglet for at kigge på, hvordan vi omstiller vores landbrug, så det kommer til at fungere bedre i forhold til vores natur-, miljø- og klimaindsatser.
Thyge Nygaard
Landbrugspolitisk seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening
- Total omlægning til økologi
- 400.000 ha ud af omdrift
- Ingen import af foder
- Fortsat hovedvægt på animalsk produktion
- 30 procent af natur og vedvarende græs bruges til biogas og økologisk gødning
- Samme prisrelationer som i dag
“Svaret er: JA!”
Sådan lyder det på en af de første slides fra Thyge Nygaard, landbrugspolitisk seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening. Fredag fremlagde han en vision for et fuldt økologisk landbrug i fremtiden til konferencen "Ideer til andre veje for landbruget" i Nationalmuseets Festsal.
Hans væsentligste pointe er, at det godt kan lade sig gøre at omstille landbruget til 100 procent økologi og samtidig bevare en høj indtjening og beskæftigelse.