En russisk skideballe og diplomati under "ekstremt trange kår": Jakob Henningsen giver et indblik efter to år i Moskva

FIK DU LÆST: Han oplever et styre, der strammer grebet om politiske modstandere og forventer selv at være overvåget. Men selv om diplomatiet er trængt i defensiven, spiller dansk tilstedeværelse i Rusland en vigtig rolle, fortæller ambassadør Jakob Henningsen, der stopper på posten til august.

Jakob Henningsen har siden september 2022 været ambassadør i Rusland. Han stopper til august, fordi det er lavet om til en toårig udsendelse i stedet for i fire år. 
Jakob Henningsen har siden september 2022 været ambassadør i Rusland. Han stopper til august, fordi det er lavet om til en toårig udsendelse i stedet for i fire år. Foto: Dmitry Azarov/SIPA/Ritzau Scanpix
Sine Riis Lund

Artiklen blev bragt første gang 28. juni 2024.

Mens stort set alle vesterlændinge i 2022 tog vejen ud af Rusland, så rejste Jakob Henningsen den modsatte vej.

Fra sin bopæl i Moskva har han været Danmarks diplomatiske livline til et Rusland, der ellers lige nu mest taler med missiler og kampvogne.

Til august er det slut.

For Udenrigsministeriet har besluttet, at jobbet som ambassadør i Rusland disse år er så krævende en post, at de sædvanlige fire år som udsendt er skåret ned til to.

Flere andre lande følger trop.

"Jobbet er psykisk belastende. Du kan se på de kolleger, der har været herovre i længere tid, at de er virkelig slidte," fortæller Jakob Henningsen.

Overvågning, hustru og søn efterladt i Danmark, et statsligt styre, der strammer sit greb om befolkningen og diplomatiske forbindelser på frysepunktet.

Det har været nogle af realiteterne i Jakob Henningsens hverdag de seneste knap to år.

"Denne post er meget, meget forskellig fra en normal ambassadørpost," fortæller han.

Kort før sidste arbejdsdag har Altinget talt med Jakob Henningsen om jobbet som Danmarks udsendte og hvilken forskel dansk tilstedeværelse og diplomati gør i dagens Rusland. 

Læs også

En tumultarisk start

Jakob Henningsen startede i september 2022.

Samme måned annoncerede præsident Vladimir Putin, at Rusland ville indføre delvis mobilisering af soldater til Ukraine og annektere fire østukrainske områder med et areal svarende til Portugal. 

Noget af det belastende er selvfølgelig at vide, at du skal regne med altid at være overvåget.

Og få måneder inden havde Rusland smidt syv danske ambassadefolk ud af landet og beordret Danmark til at afskedige ni af de lokalt ansatte, heriblandt administrationschefen og andre nøglemedarbejdere.

Fortvivlede russiske ansatte, som Jakob Henningsen nu skulle hjælpe videre, selv om de i nogles øjne havde arbejdet for "en fremmed agent".

"Det var lidt the perfect storm," fortæller Jakob Henningsen.

Den danske ambassade i Moskva er på få år skrumpet ind fra cirka 50 ansatte til i dag 18 medarbejdere. Fire udsendte danskere og 14 lokalt ansatte er tilbage, der også dækker Hviderusland og fem centralasiatiske lande. 

Læs også

Arbejdsopgaver forsvandt

Men arbejdsopgaverne er også markant skrumpet ind. Stort set alle politiske substansaftaler med det officielle Rusland, kulturaktiviteter og erhvervsfremstød er skrottet.

"Da invasionen kom, ændrede alt sig med ét slag. Meldingen hjemmefra var selvfølgelig: Ingen business as usual."

Det betyder, at samtalen med den russiske statsadministration har været "ekstremt begrænset".

"Dybest set er mit arbejde at holde skibet oppe. At holde ambassaden kørende, ikke bare organisatorisk, men også mentalt," fortæller Jakob Henningsen.

De fleste officielle møder har handlet om lavpraktik. Som at sikre bankforbindelser, så ambassaden ikke skulle udbetale løn og betale entreprenører og andre med kontanter. 

Indkaldt til skældud

Jakob Henningsen er fire gange blevet indkaldt til samtaler i det russiske udenrigsministerium for med ambassadørens ord at skulle stå skoleret. 

Den andel af russere, der tør og vil tale med os, er nedadgående. 

For eksempel da det russiske styre var utilfreds med efterforskningen af Nord Stream-sabotagen.

Og i december 2023 efter Jakob Henningsen til Berlingske havde udtalt, at rammebetingelserne for vestlige virksomheder i Rusland i stigende grad var politiserede, og at retssikkerheden som konsekvens haltede.

"Det var man virkelig utilfredse med fra russisk side, og til samtalen fik jeg i klar tale at vide, at det var indblanding i indre anliggender, og at jeg havde forbrudt mig mod alle former for diplomatisk anstændighed. De gik endda så vidt som at sige, at jeg havde brudt Wienerkonventionen, som er en konvention, der regulerer diplomatiske forbindelser."

Kom det bag på dig, at de indkaldte dig efter de udtalelser?

"Jeg havde kalkuleret med, at det kunne ske, men det kom bag på mig, at det blev smækket så stort op. Efter samtalen kom der en længere udtalelse fra det russiske udenrigsministeriums talskvinde på det ugentlige pressemøde. Det blev blæst ud i alle de russiske medier, så det var rimelig markant og også noget, som alle bed mærke i herovre." 

Læs også

Diplomati trængt i defensiven

Du har været til fire samtaler, men fortæller, at det ellers er begrænset, hvad du har haft med de russiske myndigheder at gøre. Hvilken forskel gør det overhovedet, at du er der?

"Der er ingen tvivl om, at diplomatiet har ekstremt trange kår, og det kan næsten ikke være anderledes, når man er i et land, der har indledt en offensiv angrebskrig i strid med alle internationale aftaler." 

Jeg ser det som ekstremt vigtigt, at vi viser den russiske befolkning, at vi stadigvæk er her.

"Men jeg tror, at man engang imellem skal stille sig spørgsmålet, hvad det ville betyde, hvis vi ikke havde en diplomatisk tilstedeværelse, fordi så ville vi faktisk ikke have nogen kommunikationskanaler tilbage. Og selv, når jeg bliver indkaldt til skældud, så giver det mig mulighed for at sige, hvordan vi ser på sagen, og det tror jeg på er med til at udrydde nogle af de misforståelser, der ellers meget nemt opstår i en situation som denne."

Ambassaden og det russiske udenrigsministerium har udvekslet et telefonnummer, hvor de om nødvendigt kan komme i kontakt med hinanden 24 timer i døgnet.

"Jeg tror, det er rart at vide fra begge sider, at der er en telefonlinje, der bliver taget, hvis der pludselig sker noget uventet." 

Retssager for kritikere

Jakob Henningsen understreger desuden betydningen af den danske tilstedeværelse over for de russiske borgere.

Blandt andet har ambassaden fulgt retssager for prominente medlemmer af oppositionen og for repræsentanter fra civilsamfundet, som straffes for at kritisere og vise modstand mod regimet.

"Så har vi været der for at vise vores støtte. Det er noget, som betyder meget, og deres advokater siger tit, at de håber, vi har ressourcer til at være der."

Er det, fordi det også øger deres sikkerhed, hvis det internationale samfund er til stede?

"Jeg tror, den triste sandhed desværre er, at vi i dag er i en situation, hvor relationen mellem Rusland og Vesten er på så lavt et niveau, at man fra russisk side er mere eller mindre ligeglade med, hvad vi siger i Vesten." 

Til samtalen fik jeg i klar tale at vide, at det var indblanding i indre anliggender, og at jeg havde forbrudt mig mod alle former for diplomatisk anstændighed.

En af de retssager, Jakob Henningsen har været til, var da medformanden Oleg Orlov i menneskerettighedsorganisationen Memorial, der i 2022 var en af modtagerne af Nobels Fredspris, var i retten for ekstremisme. 

"Og det var dybest set, fordi han havde kritiseret krigen i Ukraine," fortæller Jakob Henningsen.

Oleg Orlov fik to et halvt års fængsel.

"Vi taler om en lille, ældre mand plus 70, der er alt andet end farlig at se på, men da han er kendt skyldig, kommer der fire store paramilitære soldater ind med tildækkede ansigter og en bidsk hund, der bider ud efter ham, og slæber ham ud," fortæller Jakob Henningsen og fortsætter:

"Og det er i virkeligheden et meget godt billede af, hvad det er for et Rusland, vi står med i dag. Hvor repressivt, det er, og hvor lidt rum, der er, til at tale regimet imod." 

Navalnyjs begravelse

Tilsvarende fortæller Jakob Henningsen, hvordan der til den russiske oppositionsleder Aleksej Navalnyjs begravelse i marts var et "nærmest uhyggeligt" opbud af sikkerhed.

"Jeg har aldrig i mit liv set så meget sikkerhed. Du kunne se snigskytter på tagene rundt om begravelsen, et hav af busser fyldt til randen med kampklædte paramilitære styrker og tusindvis af sikkerhedsfolk med tildækkede ansigter, der stod linet op skulder ved skulder på den vej, du skulle gå. Samtidig var der ansigtsgenkendelse over alt, så de russere, der deltog, har virkelig løbet en risiko."

Jakob Henningsen fortæller, at der var mange russere til begravelsen, der takkede EU-ambassadørerne for at være til stede.

"Derfor ser jeg det som ekstremt vigtigt, at vi viser den russiske befolkning, at vi stadigvæk er her. Og viser den andel af russerne, der rent faktisk gerne vil have et andet Rusland, at de ikke er glemt. Jeg tror, det betyder mere, end vi regner med."

Derfor har kredsen af ambassadører fra EU-landene også besluttet altid at køre med landenes flag på bilen, når de kører rundt.

"Det kan virke lidt latterligt, når man sidder derhjemme, men for os er det et vigtigt signal." 

Aleksej Navalnyj døde i februar i år i en straffekoloni i Sibirien. Her blomster foran den russiske ambassade i Danmark. 
Aleksej Navalnyj døde i februar i år i en straffekoloni i Sibirien. Her blomster foran den russiske ambassade i Danmark.  Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Styret strammer grebet

Har du i de knap to år, du har været i Rusland, set, at styret strammer sit greb om modstanderne?

"Den andel af russere, der tør og vil tale med os, er nedadgående. Du ser, hvad der sker med de politiske modstandere, og på den måde viser regimet, at der ikke er plads til politisk modstand. Enten er du med os, eller også er du imod os. Der er ikke noget imellem."

Jakob Henningsen fortæller, at der desuden foregår en "dybt skræmmende" indoktrinering i skoler med obligatorisk patriotisme-undervisning og historiebøger, der skriver om, at eksempelvis den tyske genforening i 1990 var en vesttysk annektering af Østtyskland.

Dybest set er mit arbejde at holde skibet oppe.

Og det kan krydres med, at overhovedet for den ortodokse russiske kirke kalder det en hellig pligt at kæmpe mod Ukraine, og at de soldater, der deltager i kampene, opnår syndsforladelse.

"Så du har indoktrinering, et propaganda-apparat, der kører non-stop, udrensning af politiske modstandere og kirken på din side. Og så skal man bare ikke glemme, at russerne ser Sovjetunionens sammenbrud som én kæmpe katastrofe, der gav anarki og lovløshed. Mange frygter, at det kommer tilbage, hvis Putin pludselig er væk."

Kæmp for din fred

Jakob Henningsen blev på grund af sin sikkerhedspolitiske baggrund opfordret til at søge stillingen som ambassadør i Rusland.

Han har været kontorchef for sikkerhedspolitik i Udenrigsministeriet og Statsministeriet, samt været souschef i den danske Nato-delegation i Bruxelles.

Har de her to år "i marken" så lært dig noget nyt om sikkerhedspolitik?

"Jeg tror desværre, jeg har fået bekræftet et synspunkt, jeg nok altid har haft om, at man skal være parat til krig, hvis man ønsker fred. Efter Den Kolde Krigs ophør tog Vesteuropa som den eneste region i verden en ferie fra geopolitikken. Det sætter os under et massivt pres nu på grund af krigen i Ukraine."

Du kan se på de kolleger, der har været herovre i længere tid, at de er virkelig slidte.

"Og så tror jeg også, det har bekræftet, at den periode vi oplevede efter Den Kolde Krigs afslutning, har været en historisk anomali og desværre ikke andet."

I midten af juli forlader Jakob Henningsen Moskva og starter første august som ny ambassadør i Warszawa i Polen.

Et skifte, han glæder sig til.

De to sidste år har han kun sporadisk set sin hustru og hjemmeboende søn, der måtte blive i Danmark, da posten er klassificeret som en "non-family-post", hvis man har børn i skolealderen. Ingen venner kommer på besøg. Og vesterlændinge er efterhånden et særsyn selv i Moskva.

"Det er specielt. Og det er hårdt. Det er jo ikke den drøm, man har, og det er endnu værre et sted som her, hvor det heller ikke er det nemmeste i verden at få lokale venner, fordi du er nødt til konstant at have paraderne oppe og stille dig selv spørgsmålet, hvorfor de vil være venner med dig."

Han har i stedet lavet udflugtsteams i weekenderne med flere af sine vestlige kolleger, der står i samme situation.

En ny side af hegnet

Tidligere forsvarsattaché Carsten Rasmussen udkom tidligere i år med en bog om sin tid i Rusland frem mod marts 2022 og fortæller her om at blive fulgt frem og tilbage til jobbet af russiske efterretningsfolk fra FSB, samt om uvelkomne besøg i lejligheden, når han var væk.

"Noget af det belastende er selvfølgelig at vide, at du skal regne med altid at være overvåget. Jeg må også forvente, at de har styr på, hvor jeg er 24/7, og hvad jeg siger på denne og andre telefoner. Jeg skal som hovedregel gå ud fra, at de lytter med," siger Jakob Henningsen. 

Betyder det så også, at de følger efter dig på gaden og den slags?

"De behøver ikke gøre det synligt, fordi du har din mobiltelefon på dig, og i Moskva er der ansigtsgenkendelse alle steder."

Jakob Henningsen løber eller cykler hver morgen for at "cleare hovedet" og "bevare den mentale sundhed".

"Hvis det først begynder at gå dig på, som det gør for nogle, der så begynder ikke at kunne sove, fordi de tænker på, om de er overvåget i deres hjem, så skal man væk, fordi så kan man ikke leve." 

Jeg tror, det er rart at vide fra begge sider, at der er en telefonlinje, der bliver taget, hvis der pludselig sker noget uventet.

Nu ser han frem til et mere normalt familieliv og at komme til et land med flere positive perspektiver.

"Den dagsorden, du sidder med herovre, er altid negativ. Du ved, du møder modstand, når du kommer på arbejde, og at fokus er på konfrontation og uoverensstemmelser på alle de større politiske spørgsmål."

I forhold til handelsarbejdet er fokus på at hjælpe danske virksomheder ud af Rusland og vurdere, hvad det næste er, der kan ramme danske virksomheder og interesser.

"Du kan ikke bygge noget positivt op, og der bliver det en anden virkelighed i Warszawa med en stor handelsafdeling og et kultursamarbejde, der kører. Politisk har man fået en ny regering, der vil noget positivt på EU-dagsordenen, så der bliver masser af positivt at tage fat i, og det glæder jeg mig virkelig til," siger Jakob Henningsen.

Men på en måde slipper du vel ikke helt Rusland, fordi Polen er vel også et af de lande, der virkelig frygter, hvad de kan finde på?

"Der er ingen tvivl om, at Ukraine-krigen også vil komme til at fylde meget i min kommende stilling. Men nu bliver det på den anden side af hegnet. Vores side af hegnet."

Fra august er Jesper Vahr ny dansk ambassadør i Rusland. Han har siden 2020 været ambassadør i Iran. 

Fakta

Blå bog: Jakob Henningsen

Uddannelse

1994: MA International Political Relations, University of Warwick, Storbritannien 
1997: Cand.scient.pol., Aarhus Universitet 

Karriere

2022 - 2024: Ambassadør i Rusland, hvor han også varetager Danmarks interesser i Hviderusland, Kasakhstan, Kirgisistan, Tadsjikistan, Turkmenistan og Usbekistan. 
2021-2022: Associate Partner, Navigate Public Affairs 
2019-2021: Kontorchef, udenrigs- og sikkerhedspolitik samt national sikkerhed, Statsministeriet 
2015-2019: Kontorchef, sikkerhedspolitisk kontor, Udenrigsministeriet 
2011-2015: Souschef, Den danske Nato-delegation i Bruxelles 
2007-2011: Souschef, Den danske ambassade, Canada 
2004-2007: Områdeansvarlig, sikkerhedspolitisk kontor, Udenrigsministeriet 
2001-2004: Ambassadesekretær, Den danske ambassade, Dar es Salaam
1999 - 2001: Fuldmægtig, Udenrigsministeriet

Privat er Jakob Henningsen gift med Kirsten Holdt Henningsen. Sammen har de to sønner.


Kilde: Mandag Morgen

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jakob Henningsen

Kommende ambassadør, Warszawa, Polen (1/8-24), ambassadør, Moskva
Statskundskab (Aarhus Uni. 1998), MA International Politics (1995)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024