Erhvervet sætter dagsordenen i fødevarebranchen

KOMMUNIKATION: På trods af at fødevarebranchen er vigtig for danskernes sundhed, miljø og økonomi, så er det ifølge en ny undersøgelse erhvervslivet, der sætter scenen i den offentlige debat. Kommuner, regioner og folketingspolitikere har en meget svag røst.
Kokke, som Thomas Rode, er de bedste til at sætte dagsordenen når det omhandler kommunikation i fødevarebranchen. Selvom politik fylder meget, er politikerne ikke de mest aktive i kommunikationsfeltet, viser ny analyse fra Dansk Kommunikationsforening.
Kokke, som Thomas Rode, er de bedste til at sætte dagsordenen når det omhandler kommunikation i fødevarebranchen. Selvom politik fylder meget, er politikerne ikke de mest aktive i kommunikationsfeltet, viser ny analyse fra Dansk Kommunikationsforening. Foto: Pressefoto SBS TV
Kim Rosenkilde
Fakta
De gode madkommunikatører:
  • Kokke (71 pct.)

  • L&F (61 pct.)

  • Madskribenter og bloggere (58 pct.)

  • Fødevareministeriet (54 pct.)

  • Økologerne (49 pct.)

  • Forskere (45 pct.)

  • Dagligvarehandlen (42 pct.)

  • Folketingspolitikere (27 pct.)

  • DI (16 pct.)

  • Kommuner og regioner (9 pct.)

(Tal i parentes angiver andel af undersøgelsens respondenter, der mener, at aktørerne er gode til at sætte dagsordenen.)

 


Kilde: Danmarks Kommunikationsforening
Landbrug & Fødevarer er en af de aktører, som er bedst til at sætte dagsordenen i fødevaredebatten. Det viser en rundspørge, Dansk Kommunikationsforening har gennemført blandt 88 kommunikationsmedarbejdere, der alle arbejder inden for fødevareerhvervet.

Den samme tendens ses i kommunikationsvirksomheden Aalunds PR Barometer, hvor Landbrug & Fødevarer scorer topkarakter sammen med Arla og Danish Crown.

"Fødevareagendaen er alt for vigtig til at overlade til erhvervet. Der er stort spillerum for at få flere aktører på banen, så vi får dybere og bredere debat om fremtidens madkultur," siger Astrid Haug, bestyrelsesformand i Dansk Kommunikationsforening.

Hun peger på, at blandt andet madbloggere og madskribenter har vist, hvordan man kan sætte en dagsorden. Noget, som både folketingspolitikere, regionerne, kommunerne og flere andre vigtige aktører kan lære af, eftersom de har en meget svag stemme i debatten.

Dokumentation
I forbindelse med FødevareAgenda2014, konference om fødevarekommunikation d. 22. maj. har Dansk Kommunikationsforenings udarbejdet en analyse om fødevarekommunikation.

Undersøgelsen er baseret på besvarelser fra 88 kommunikationsprofessionelle i fødevarebranchen. 16 procent af respondenterne er inden for det offentlige, 10 procent er hos fødevareerhvervet, 6 procent inden for dagligvarehandlen, 18 procent hos organisationer, 30 procent hos bureauer, 6 procent fra forskningsområdet, 2 procent er madbloggere, 5 procent fra staten og 8 procent er andet.

Rundspørgen er gennemført i maj 2014.

Aalunds PR Barometer® målte i 2013 otte af Danmarks største fødevareorganisationer på i alt 11 kommunikations- og imageparametre. 189 journalisters vurdering fra 73 forskellige medier ligger således til grund for resultaterne på bl.a. Danish Crown og Landbrug & Fødevarer.




Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024