Erhvervslivet savner globalt udsyn i klimalov: ”Ellers har det ingen effekt”

Målet om at reducere drivhusgasserne med 70 procent inden 2030 må ikke ende med at flytte dansk produktion og CO2-udledning til udlandet.

Sådan lyder advarslen fra to af Danmarks største erhvervsorganisationer – Dansk Erhverv og Dansk Industri – som er bekymrede over væsentlige elementer i aftalen om klimaloven, der nu er i høring og snart fremsættes til vedtagelse i Folketinget.  

”Det giver jo ikke mening, hvis 90 procent af Danmarks udledning bare stiger tilsvarende i udlandet,” siger Ulrich Bang, der er klima- og energichef i Dansk Erhverv.

Også i Dansk Industri mener man, at det snævre fokus på indenlandske reduktioner ikke harmonerer med ambitionerne om at være foregangsland i udviklingen af klimaløsninger.

Danmark skal udvise et globalt lederskab, hvilket betyder, at det for alt i verden skal undgås at flytte CO2-problemerne til andre lande.

Troels Ranis
Branchedirektør i DI

”Danmark skal udvise et globalt lederskab, hvilket betyder, at det for alt i verden skal undgås at flytte CO2-problemerne til andre lande,” skriver Troels Ranis, branchedirektør i Dansk Industri, i en mail.

Frygter nationalt fokus
Ifølge organisationerne hersker der med regeringens udkast til klimaloven uklarhed om kravene til reelle klimaeffekter og bekymring for, at det kan skade dansk erhvervsliv, lyder det.

Som aftalen ser ud i dag, vil for eksempel eksport af grøn teknologi til udlandet ikke kunne bidrage til at realisere målet om at reducere drivhusgasserne med 70 procent inden 2030. Det skyldes, at reduktionen ikke sker på dansk grund. Men reduceres drivhusgasserne som følge af indenlandske reguleringer, understøtter det klimalovens målsætning, uanset om det fører til stigende udledning uden for Danmark.

Dansk Erhverv og Dansk Industri er blandt 43 aktører, der har sendt høringssvar om den nye klimalov.

Begge erhvervsmastodonter frygter, at den nye lov vil betyde, at der indføres reguleringer, som hæmmer dansk økonomi unødvendigt, fordi loven ikke tilstrækkeligt har de globale klimaforandringer for øje.

Aftalen skaber nemlig rum for, at langt størstedelen af de reducerede drivhusgasser flyttes uden for landets grænser, lyder det.

”Man skal lave en reel løsning og ikke bare en skrivebordsløsning, der ikke løser noget som helst,” siger Dansk Erhvervs Ulrich Bang.

Uklarhed om klimaeffekter
Konkret står der i lovforslaget, at tiltagene skal føre til indenlandske reduktioner, men at det samtidig skal sikres, ”at danske tiltag ikke blot flytter hele drivhusgasudledningen uden for Danmarks grænser”.

Netop den formulering mener erhvervsorganisationerne gør det muligt at realisere klimamålene med tiltag uden global klimaeffekt. Og det svækker kun dansk økonomi, frygter de.

”Det betyder, at man kan lave tiltag med reel klimaeffekt, som ikke understøtter klimamålene. Men omvendt kan man understøtte klimamålene med nationale tiltag uden global effekt. Det skisma har man endnu ikke gjort op med,” siger Ulrich Bang, som ønsker at politikerne gør det klart, at klimamålene ikke kan realiseres med tiltag, som blot flytter dansk produktion og CO2-udledning til udlandet.

”Man skal selvfølgelig regne på det globalt, fordi klimaet er en global udfordring. Ellers har det ingen effekt,” siger han.

Risikerer at lukke virksomheder
Aftalen baner i værste fald vej for tiltag, der fører til lukning af danske virksomheder, vurderer Dansk Erhverv.

Ulrich Bang fortæller, at hele erhvervslivet bakker op om et højt ambitionsniveau på klimaområdet. Men ofte er der blevet foreslået klimaløsninger, som givetvis lyder lovende, men som ikke rykker ved noget som helst, siger han og trækker Danmarks olieproduktion frem som eksempel.

”Hvis vi stopper produktionen af olie i Nordsøen, og produktionen i stedet flyttes til Iran eller Saudi-Arabien, så har det kun den konsekvens, at vi mister skatteindtægter,” siger han og tilføjer, at det er et reelt politisk synspunkt at ville afvikle olieproduktionen, men at man ikke skal kalde det klimapolitik, så længe det ikke bidrager til at løse klimaudfordringer.

”Taberne bliver den danske statskasse og de medarbejdere, der mister deres job.”

Branchedirektør i Dansk Industri Troels Ranis lægger vægt på, at den grønne omstilling skal skabe udvikling i dansk erhvervsliv og ikke være en hæmsko.

”Den grønne omstilling skal gå hånd i hånd med væksten. Derfor lægger vi vægt på, at klimaloven også rummer den balance, så alle forudsætninger for at lykkes med at opnå 70-procent-målet i 2030 er til stede hele vejen dertil,” skriver han i en mail.

Sætter opbakning på spil
Politiske initiativer, som hæmmer produktionen uden reel klimaeffekt, risikerer også at koste på erhvervslivets engagement i klimaløsningerne, forudser Ulrich Bang.

Netop erhvervslivets deltagelse i klimaindsatsen er ellers højt på dagsordenen i disse uger, hvor virksomhederne i de 13 klimapartnerskaber til marts giver deres bud på, hvordan de vil løfte deres ansvar for den grønne omstilling.

Men også befolkningens generelle begejstring over klimaindsatsen må forventes at svinde, hvis der efterfølgende føres politik med begrænset klimaeffekt, fordi der primært fokuseres på indenlandske reduktioner, mener Ulrich Bang.

Enhedslisten, som ofte har kritiseret erhvervslivet for ikke at bidrage nok til den grønne omstilling, giver ikke meget for bekymringen.

”Det er en forventelig klagesang fra erhvervslivet, og de overdramatiserer konsekvenserne,” siger Enhedslistens klimaordfører, Mai Villadsen, og tilføjer:

”Der er en lille risiko for at flytte udledning uden for Danmark, men jeg har endnu ikke set en rapport, som viser, at der vil være tale om en tilsvarende stigning.”

Altinget har forsøgt at få en kommentar fra Socialdemokratiet til erhvervslivets bekymring, men det har ikke været muligt inden deadline.

Regeringen fremsætter aftalen om den nye klimalov i Folketinget inden for de næste to uger.