Et Frugtkvarter giver sundere børn

Af Susanne Tøttenborg,
koordinator i "6 om dagen"

Der findes i princippet tre måder at få børn til at spise mere frugt i skoletiden:

1) Forældrene giver frugt med hjemmefra
2) Eleverne køber frugt i skoleboden
3) Skolen har et Frugtkvarter

Al erfaring viser, at de to første måder ikke virker. Langt fra alle elever har frugt med hjemmefra. Og de, der har, spiser i mange tilfælde ikke frugten, enten fordi den er blevet stødt i tasken, eller fordi de ikke har tid og ro til at spise den.

Skoleboden er heller ikke nogen effektiv måde. Mange skoler har godt nok en bod med frugt og/eller grønt, men kun 2-3 pct. af eleverne køber det, for de er utilbøjelige til at bruge penge på noget, de kan få hjemme hos mor - ganske gratis.

Til gengæld har et dagligt Frugtkvarter - hvor børnene spiser frugt sammen i klassen - vist sig at være effektivt. Man kan få børn til at spise ca. et halvt stykke frugt mere om dagen (af de 6 forstås!). Og i Norge viser en større undersøgelse oven i købet, at børn, som i et år har fået tilbudt frugt i skoletiden hver dag, efter tre år stadig spiser mere frugt end kontrolgruppen.

En daglig frugtoplevelse til 90.000 børn
Derfor går jeg rundt og glæder mig i disse dage. Glæder mig til, at Frugtkvarter på mandag 3. september går rigtigt i gang, og næsten 90.000 elever på 234 skoler får frugt hver dag i to måneder - betalt af Fødevareministeriet. Det er nemlig umuligt at overbevise skolerne og forældrene om de positive effekter af et dagligt Frugtkvarter med ord alene.

Derfor bruger vi det gode gamle trick: Don't tell it, show it. Så to måneder med en daglig frugtoplevelse til eleverne skal ses som markedsføring af de mange fordele ved Frugtkvarter. Målet er, at forældrene vælger at fortsætte med den fælles frugtkurv  - betalt af dem selv, når gratis-perioden ophører til november.

Frugten bliver spist
Frugtkvarter er tænkt som en oplevelse, klassen er fælles om i det daglige. Når alle børn er med, bliver frugten en del af klassens kultur, og man kan skabe tid og ro, som sikrer, at frugten faktisk bliver spist. Det er det primære formål med projektet, men der er også en række sidegevinster: Et stykke frugt midt på formiddagen fylder en halvtom mave og giver energi til at deltage i timerne frem til spisefrikvarteret. Det bliver også naturligt at inddrage frugten i undervisningen om fx klimabælter, i brøkregning og frugt som symbolik i reklameanalyse. Det kan man naturligvis læse sig til i bøger, men det er sjovere at spise sig til den viden. Desuden vil snakken omkring den daglige frugt på en naturlig måde bidrage til børnenes maddannelse, dvs. viden om og begreber for mad, smag og kvalitet.

To måneder med en daglig frugtoplevelse til eleverne skal ses som markedsføring af de mange fordele ved Frugtkvarter. Målet er, at forældrene vælger at fortsætte med den fælles frugtkurv – betalt af dem selv, når gratis-perioden ophører til november.

Susanne Tøttenborg
Koordinator i "6 om dagen"

Sundhedsfremme der rykker
Frugtkvarter er sundhedsfremme, der rykker. Vi øger tilgængeligheden til frugt - og med fællesskabet omkring den vænner vi børnene til at spise et varieret udbud af frugt. Kostvaner grundlægges til dels i barndommen, så Frugtkvarter er en god investering i kommende generationers sundhed.

Det gøres ikke på et enkelt år, og vi håber, at Fødevareministeren støtter projektet igen til næste år, så flere skoler kan få en kick-start til Frugtkvarter. Og på lidt længere sigt håber vi på hjælp fra EU, hvor der i øjeblikket arbejdes på et skolefrugtprogram, som fordobler de nationale programmer.

I så fald kan vi hurtigere og mere effektivt indføre Frugtkvarter på skolerne - og måske oven i købet gøre en særlig indsats for skoler med børn fra socialt udsatte familier.