EU optrapper feta-strid med Danmark
FETA: EU fastholder, at danske mejerier sælger den navnebeskyttede fetaost i strid med EU-lovgivningen. Nu beder Kommissionen Danmark om at forklare, hvorfor man ikke griber ind.
Sine Riis Lund
Journalist og redaktørDanmark lever ikke op til sine EU-forpligtelser om at værne om fetaostens brand.
Sådan lyder det fra EU-Kommissionen, der derfor har valgt at sende en begrundet udtalelse til den danske regering.
Kommissionen mener, at Danmark har undladt at "hindre eller standse" overtrædelse af EU-forordningen, når danske mejerier eksporterer hvid ost til tredjelande "med en misvisende mærkning som feta".