Fedtskatten udskydes igen
![Regeringens bebudede kamp mod fedmeepidemien lader vente på sig. Lovforslaget om en afgift på mættet fedt bliver nu udskudt - igen.](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/109557/6051.jpg)
![Niels Th. Dahl](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4563-niels-th-dahl-2-48.jpg)
Niels Th. Dahl
JournalistVi har afgiftsmodellen klar, men vi har dårlige erfaringer med at fremsætte forslag, som ikke er clearet af EU-Kommissionen.
Lene Skov Henningsen
Kontorchef i Skatteministeriet
Regeringen fremsætter alligevel ikke sit lovforslag om den nye afgift på mættet fedt i begyndelsen af februar.
Skatteminister Kristian Jensen (V) er stødt på så alvorlige problemer med at få det endelige forslag skruet sammen, at det nu allertidligst ventes fremsat i slutningen af denne måned - og sandsynligvis først til marts. Dermed er den nye skat nu blevet udsat for anden gang. selv om det egentlig var planen, at den skulle være både vedtaget og trådt i kraft ved årsskiftet.
"Vi kan i hvert fald ikke nå det til første halvdel af februar. Vi har afgiftsmodellen klar, men vi har dårlige erfaringer med at fremsætte forslag, som ikke er clearet af EU-Kommissionen. Og vi er stadig i gang med drøftelserne med Kommissionen," siger Lene Skov Henningsen, der er kontorchef i Skatteministeriet, i dag til Altinget | Skat.