Fiskere modsiger DF: Brexitboss' besøg fik fiskeriet på forhandlingsbordet
BREXIT: EU's ledende Brexit-forhandler, Michel Barnier, besøgte for nylig Thyborøn for at tale med danske fiskere. DF kalder besøget et mediestunt, men det afviser Danmarks Fiskeriforening blankt.
![EU's ledende Brexitforhandler, Michel Barnier, sejlede forrige weekend ud fra Thyborøn havn. ](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/166837/39808.jpg)
![Daniel Bue Lauritzen](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4940-daniel-bue-lauritzen-2-48.jpg)
Daniel Bue Lauritzen
RedaktørDer er i kølvandet på Brexit-chefforhandler Michel Barniers besøg i Thyborøn brudt en strid om ord ud mellem Danmarks Fiskeriforening og Dansk Folkeparti.
For var Michel Barniers besøg i Thyborøn mere end blot en veltilrettelagt smuttur, der skulle promovere den ledende Brexitforhandler som en sikker styrmand på Skibet Europa?
Det mener man ikke i Dansk Folkeparti, der derfor lod formand Kristian Thulesen Dahl skrive et debatindlæg, hvor han tordnede mod en slap presse, der ifølge partiformanden havde ladet den franske EU-forhandler stævne ud fra Thyborøn, sejle en tur og komme sikkert tilbage i havn uden at blive mødt af et eneste kritisk spørgsmål fra de fremmødte journalister.