Fødevareministerens taleskriver tager over Atlanten
Sofie Amalie Rasmussen bliver rådgiver på den danske ambassade i Washington D.C. Hun kommer fra en stilling som taleskriver og presserådgiver i Fødevareministeriet.
Sebastian Vidkjær Stone
ResearcherTaleskriver og presserådgiver i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Sofie Amalie Rasmussen, skal en tur over Atlanten, hvor hun skal være ny rådgiver inden for offentlighedsdiplomati på den danske ambassade i Washington D.C.
Det skriver hun på LinkedIn:
"Det er på alle måder et drømmejob. Ambassade, udlandsophold og USA har i mange år været store arbejdsønsker for mig. Hver især. At de nu indgår i kombination med hinanden, det er næsten ikke til at forstå. Jeg er så glad og så spændt."