Først syv fede - så syv magre

Af Bente Klarlund Pedersen,
Professor, overlæge, dr.med. og formand for Det Nationale Råd for Folkesundhed

Fogh havde en drøm. Han stod ved Nilen, og så op ad floden steg der syv fede køer, som gav sig til at græsse i engen, efter dem steg der syv andre køer op af Nilen, de var magre. Og de magre køer åd de fede køer.

Så vågnede Fogh, men da han sov ind igen, havde han atter en drøm og så syv tykke aks skyde frem på eet og samme strå, men efter dem voksede syv golde og vindsvedne aks frem, og de golde aks åd de tykke og fulde akse.

En drømmetyder tydede drømmen: Lige nu er der syv år med overflod i hele landet, men efter dem kommer der syv år med hungersnød. Først syv fede år – så syv magre. Det er vel derfor, der i finanslovsforslaget fortsat lægges hen – til deromkring syv gange syv milliarder kroner?

Der er syv års forskel på, hvor længe man lever afhængigt af, om man har en kort eller en lang uddannelse. Ingen politiker har endnu modsagt mig, når jeg siger, at den tiltagende polarisering i danskernes sundhed er det største nationale politiske problem.

Bente Klarlund Pedersen
Professor

Skal drømmen tydes i et sundhedsperspektiv, så står vi helt konkret med fede år – fedmen er det mest synlige af vores sundhedsproblemer – men lige så alvorlig er også den fysiske inaktivitet, tobakken og alkoholmisbruget.

Danskerne har en uhensigtsmæssig livsstil, hvad angår Kost, Rygning, Alkohol og Motion (KRAM). KRAM-faktorer er i dag direkte årsag til 40 procent af al sygdom og for tidlig død.

Langt flere vil dø af fedme
Udgifterne til sundhedsvæsenet stiger med 3 milliarder kroner per år. Denne stigning skyldes i høj grad et tiltagende behandlingsbehov af sygdomme, der kunne have været undgået. Hvis ikke udviklingen i livsstilssygdomme knækkes, så ”fede år” bliver til ”sunde år”, vil livsstil i følge WHO i år 2020 være ansvarlig for 70 procent af al sygdom og for tidlig død.

I et samfundsøkonomisk perspektiv er disse tal uoverskuelige, og det synes så oplagt at satse på sundhedsfremme. Den kendte frase, at ”det er billigere at forebygge end at helbrede” er sand, men kun på sigt.

Det er et politisk skisma, at den økonomiske gevinst af at satse på forebyggelse først vil kunne høstes udover nuværende valgperiode. For tiden skal politiske initiativer helst være ”omkostningsneutrale” – men på hvilken sigt? Fra år til år, eller på længere sigt? Forebyggelse er en investering, som er mere end ”omkostningsneutral”, den er faktisk en rigtig god forretning – på længere sigt.

Milliarder eller millioner
En vandrehistorie fortæller om en gavmild dansker, der forærede en meget dyr scanner til Hvidovre Hospital: ”Jeg har doneret en scanner til 20 millioner kroner (ser spørgende og let forvirret på sine rådgivere) – eller var det milliarder?”

Der er mange gode initiativer, når det gælder sundhed, f.eks. skal der ros til Indenrigs- og Sundhedsministeriets prisværdige initiativ ”Gang i Danmark”. Godt syv millioner kroner er det beløb, der er sat af – eller var det milliarder?

Syv milliarder kroner – det er det, det vil koste, hvis man skal knække stigningen i livsstilssygdomme – i hvert fald i følge den handlingsplan for sundhedsfremme og forebyggelse, som Dansk Sygeplejeråd fremlagde tidligere på året.

Der er syv års forskel på, hvor længe man lever afhængigt af, om man har en kort eller en lang uddannelse. Ingen politiker har endnu modsagt mig, når jeg siger, at den tiltagende polarisering i danskernes sundhed er det største nationale politiske problem. Den langsigtede satsning på sundhedsfremme og forebyggelse kræver et politisk forlig på tværs af folketingssalen.

Vi står i en situation i Danmark, hvor vi har råd til at satse på sundhedsfremme og forebyggelse – og det er helt nødvendigt for ellers bliver vore fedme-år afløst af usle kår. Det kan blive svært at få finansloven til at hænge sammen – det kan blive goldt at være dansker i år 2020 – enten fordi vi ikke har råd til at behandle alle med behov – eller fordi sundhedsvæsenet bliver så dyrt, at der ikke bliver råd til andet.

Som formand for Det Nationale Råd for Folkesundhed oplever jeg stor politisk opbakning om initiativer og forslag vedrørende sundhedsfremme – men hvor ”ånden er redebon, er kødet skrøbelig” - for nu at blive i det bibelske. Med andre ord: Det kniber med stakaterne. Vil man vende udviklingen, skal der arbejdes mere med drømmetydningen. Jeg tror, at drømmen skal forstås derhen, at der skal investeres milliarder snarere end millioner i danskernes sundhed nu – det vil lønne sig syv fold.