Debat

Forsker: Det er fristende at udråbe Trump som den næste præsident. Men også en gratis omgang

Eksperter har lige nu travlt med at forudsige Trump som vinder af det amerikanske præsidentvalg. Men virkeligheden er, at det amerikanske præsidentvalg med al sandsynlighed bliver tæt, skriver Rasmus Sinding Søndergaard. 

For mange vælgere vil der blive tale om et fravalg. Den slags valg er særligt svære at forudse, skriver Rasmus Sinding Søndergaard. 
For mange vælgere vil der blive tale om et fravalg. Den slags valg er særligt svære at forudse, skriver Rasmus Sinding Søndergaard. Foto: Zz/AP/Ritzau Scanpix
Rasmus Sinding Søndergaard
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Danske og internationale eksperter har for tiden travlt med at udråbe Donald Trump som vinder af det amerikanske præsidentvalg, der finder sted 5. november. Mere end fem måneder før valget. Ro på.

Den slags spådomme trækker naturligvis overskrifter.

Især når de er koblet med dommedags-profetier, om hvordan Trumps genkomst vil føre til demokratiets undergang og sætte verden i brand. Og selvfølgelig kan Trump vinde. Men måske skulle man lade de amerikanske vælgere stemme, inden eksperterne kalder valget? 

Læs også

Et øjebliksbillede

Øjebliksbilledet indikerer, at Trump har gode chancer for at vinde. Meningsmålingerne viser klart, at hvis der var valg i morgen, så ville han igen få adresse i Det Hvide Hus.

Der er ligeledes stor utilfredshed med de to kandidater. En betydelig del af de amerikanske vælgere ønsker således hverken Biden eller Trump som præsident.  

Rasmus Sinding Søndergaard
Seniorforsker, DIIS

Men der er ikke valg i morgen. Der er valg til november.

Det er klart, at de meningsmålinger, der giver Trump forspring i afgørende svingstater, er opløftende læsning for Trump-lejren og tilsvarende bør give anledning til bekymring hos Joe Biden.

Der er også andre meningsmålinger, der forstærker billedet af en presset præsident. Kun omkring 39 procent af amerikanerne mener aktuelt, at Biden gør det godt.

Men meningsmålingerne bliver først rigtigt interessante til efteråret. Langt de fleste amerikanere har ikke for alvor rettet deres opmærksomhed mod valget endnu.

På nuværende tidspunkt er meningsmålingerne mest interessante som indikatorer på momentum. Der er en udbredt tendens til at overfortolke deres betydning og drage forhastede konklusioner. Meningsmålinger er et øjebliksbillede, ikke forudsigelser om fremtiden.

Amerikansk historie flyder over med eksempler på præsidentkandidater, der måtte sande, at et forspring i meningsmålingerne før valget ikke er det samme som sejr på valgdagen. Bare spørg Hillary Clinton.

Tætte valg i 2016 og 2020

Virkeligheden er den, at det amerikanske præsidentvalg med al sandsynlighed bliver tæt.

I 2016 vandt Trump de tre afgørende svingstater Michigan, Wisconsin og Pennsylvania med sammenlagt 77.744 stemmer. I 2020 vandt Biden omvendt Georgia, Arizona og Wisconsin med godt 44.000 stemmer.

Ligesom Brøndby fornyeligt har erfaret på fodboldbanen, så er den eneste stilling, der tæller, den der står tilbage, når sæsonen er slut.

Rasmus Sinding Søndergaard
Seniorforsker, DIIS

Der er ingen grund til at tro, at 2024 ikke også bliver afgjort af et beskedent antal stemmer i svingstater.

Forudsigelser bliver yderligere vanskeliggjort af, at det amerikanske politiske landskab er meget uforudsigeligt for tiden. På tværs af partifarver er der stor utilfredshed med tingenes tilstand.

Der er ligeledes stor utilfredshed med de to kandidater. En betydelig del af de amerikanske vælgere ønsker således hverken Biden eller Trump som præsident.

Det er let at lave et overbevisende argument for hvorfor Biden ikke kan vinde: Han er upopulær. Han er for gammel. Hans bagland er i oprør over hans håndtering af Israels krig i Gaza. Han er den siddende præsident i et valg, hvor de fleste amerikanerne ønsker forandring.

Men det er tilsvarende let at lave det samme argument for, hvorfor Trump ikke kan vinde: Han er upopulær. Han deler i den grad vandene. Han er tiltalt for 91 forhold i fire retssager, der kan føre til mange års fængsel, hvis han kendes skyldig.

Normalt ville ingen af disse kandidater kunne vinde. Men i år skal amerikanerne vælge én af dem som præsident. For mange vælgere vil der blive tale om et fravalg. Den slags valg er særligt svære at forudse. 

Læs også

Gratis omgang

Det er sjovt og fristende at komme med spådomme om valgets udfald. Men det er også en gratis omgang. Især på et tidspunkt, hvor der er langt til valgdagen.

De eksperter, der nu udråber Trump til vinder, har godt og vel 50 procent chance for at få ret.

I så fald kan de pege tilbage og sige, se hvad jeg sagde allerede i maj. Hvis de tager fejl, så er det let at finde på forklaringer på, hvorfor tingene gik anderledes.

Ligesom Brøndby fornyeligt har erfaret på fodboldbanen, så er den eneste stilling, der tæller, den der står tilbage, når sæsonen er slut. Det amerikanske præsidentvalg er ikke gået ind i slutspillet endnu. Ro på. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Rasmus Sinding Søndergaard

Seniorforsker, DIIS
ph.d. i amerikansk historie (Syddansk Uni., 2017), kandidat i historie (Københavns Uni., 2012)

0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024