Fri os for den fede skat

Af Michael Stevns
Koncerndirektør i Arla Foods amba 

En af øjeblikkets skønne slagere Thomas Helmig's "Livet er fedt", hvor om-kvædet lyder: "Livet er fedt, men vi lever for lidt", kan jo få enhver fødeva-reentusiast op på mærkerne, hvis man tager de første tre ord fuldstændigt bogstaveligt. Livet er heldigvis pragtfuldt, men at kalde det "fedt" er en pro-vokation af format.

Det er ikke, fordi man skal fornægte overvægt som folkesygdom, og at vi som nation er på kritisk kurs, når det gælder længden på livremmen. Det er heller ikke fordi, at jeg vil løbe fra mit ansvar som producent af kvalitetsmad. Men kunne vi dog ikke snart få nogle flere nuancer på debatten om "fedt" i form af politiske holdninger. I øjeblikket virker det, som om ingen vil slå nogle store slag i bolledejen i form af tydelige markeringer af, hvilke politiske instrumenter man vil søge at tage i anvendelse for at få livremmen spændt et par huller ind. Hvor er ridderen, der tør svinge sværdet?

Fødevareindustrien har gennem de seneste år udviklet og lanceret et fantastisk udbud af kalorielette produkter. Der er snart et lavfedt-alternativ til alle de oprindelige produkter. Og flere af dem er gode. Og de sælger godt. Men alligevel er det, som om at det ikke hjælper nok. 

Skatte-trolden op af æsken
I al forvirringen af budskaber dukker skatte-trolden så op ad æsken igen-igen. "Fede og andre usunde produkter bør beskattes, så forbruget falder", lyder parolen. "Så kan de lære det, kan de."

Det lyder jo umiddelbart besnærende, vældigt slagkraftigt og helt i tråd med liberal, økonomisk politik om udbud og efterspørgsel. Men det er bare den forkerte tro at bekende sig til i det her tilfælde! Omtalte Helmig synger også andetsteds: "Man skal lukke nogle døre, for at verden ka' bli' større". Refe-rencen bør være til "Fedtskatteministeriet"...

Skat på fedt er ikke løsningen på livsstilsproblemer og overvægt i Danmark.

Hvorfor er det lige fødevarekomponenten fedt, der er i fokus, når megen viden indikerer, at det er virvar af den totale måltidssammensætning, ens genetiske make-up, fødevarens konsistens, varens smag, kroppens udgangspunkt, fysisk aktivitet og meget andet, der i virkeligheden bestemmer, om fedt feder i den virkelige verden.

Hvem er det lige, der skal agere smagsdommere over, hvilke nydelsesmidler der skal afgiftsbelægges? Hvor findes den holistiske, videnskabeligt baserede kompetence hertil?

Nej, svaret skal findes i et helt andet evangeligum.

"Tilgængelighed" og "undervisning" er meget bedre svar på vores overflødige tilvækst. Vi skal bekende os til proaktivitet og profylakse frem for reaktivitet og racisme over for enkeltkomponenter.

Tilgængeligheden afgørende
Varens tilgængelighed er meget afgørende for forbruget, når trangen til det usunde melder sig. Forbruget af slik og sodavand på arbejdspladsen og i sko-lerne falder ikke ved at hæve prisen. Det gør det derimod at fjerne slikauto-maten og erstatte den med noget sundere som f. eks. frugt. Så skal med helt ned på gaden for at handle slik. Det er besværligt. Ved at gøre det usunde besværligt at få fat på, og det sunde meget let tilgængeligt, så vil man adressere mennneskets magelige natur og lede os væk fra det syndige.
På undervisningsområdet er et rigtigt godt sted at starte hele skolemadsom-rådet. Fødevareindustrien har længe været en aktiv og konstruktiv partner på sundheds- og ernæringsområdet. Arla Foods deltager f.eks. i en række initiativer på skolemadsområdet. Et af dem er Food+Lab, som er et samar-bejde på tværs af brancheorganisationer, virksomheder, myndigheder og Danmarks Fødevareforskning. Initiativet udspringer som en af idéerne fra Det Fede Topmøde i 2005.

Food+Lab samler viden om skolemad i Danmark og har til formål at gøre det nemt for skolerne at etablere sunde skolemadsordninger. Food+Lab har også fokus på undervisning, fordi det er vigtigt, at børnene udover en sund skole-mad får en masse viden om maden og dens virkning, så de gøres i stand til selv at træffe et sundt valg. Endelig foregår der i regi af Food+Lab en målrettet produktudvikling, som gerne skulle betyde, at vi 2007 kan komme på banen med nye, sunde og spændede skolemadsprodukter. Perspektiverne for en skole er, at sund kost som fag - teoretisk og eksperimentelt - og som virkelighed i pauserne, bliver et lige så naturligt indlæringselement, som bl. a. idræt, motion, frisk luft mv. er i dag.

Det har nyligt været diskuteret i medierne, om sundere liv kunne opnås ved at sænke momsen på grønt. Det er i praksis det samme som at beskatte fedt. Virkningen er ændring i de relative priser og omkostningerne for samfundet er administration af forskellige skattesatser, og det er dyrt.

Ifølge Skatteministreret, som har set på de administrative byrder, viser må-linger fra Sverige, at deres momssystem med flere momssatser koster omkring 2 milliarder kroner mod 354 millioner i Danmark. Ifølge Erhvervs- og Selskabstyrelsen er den vigtigste årsag hertil, at virksomhederne skal administrere flere forskellige momssatser. Selvom man korrigerer for antallet af borgere ikke er det samme i de to lande, er der tale om beløb i administration der løber op i årligt milliardbeløb.

Vi har med andre ord en slags milliard til rådighed til finansiering af under-visningsfaciliteter som "Food+Lab", til gavn og glæde for den generation af unge danskere, som skal føre vores velfærdssamfund videre ud i den globaliserede verden.

Den kunne være meget interessant, om nogle fremsynede politikere tog denne handske op og lavede et gennembearbejdet oplæg, der viste, at det faktisk kunne betale sig at etablere en infrastruktur på skolerne, der garanterede oplysning, lærdom og adfærdsændring hos fremtidens skatteborgere.