Henrik Høegh er Venstres nye fødevareordfører

ORDFØRERSKIFTE: En rokade i Venstres folketingsgruppe placerer Henrik Høegh som partiets nye fødevare- og landbrugsordfører.
Foto: www.venstre.dk
Marie Dissing Sandahl
Fakta
Blå bog:

Henrik Børge Høegh, født 25. feb 1952 i Alsø, Lolland.

Parlamentarisk karriere
Folketingsmedlem for Venstre i Sjællands Storkreds fra 13. nov 2007

Venstres kandidat i Guldborgsundkredsen fra 2007.

Uddannelse og erhverv
Landbrugsskole, Næsgård Agerbrugsskole, 1974
Landbrugsuddannelse, Canada, 1973
Landvæsenselev, 1969 - 1972
Realeksamen, 1969

Tillidshverv
Formand for Landboungdommen på Østlolland 1974-1977.
Medlem af bestyrelsen for Østlollands Landboforening 1983-1989. Amtskoordinator for Skolekontakt 1984-1989. Formand for Planteavlsudvalget på Lolland, Falster og Møn 1987-1989.
Regionsformand for Landboforeningerne på Lolland, Falster og Møn 1989-1999.
Formand for ABED-Fonden fra 1989.
Formand for Landsudvalget for Planteavl 1991-1999.
Medlem af bestyrelsen for Dansk Landbrug 1989-2007, medlem af forretningsudvalget 1997-2007, 1. viceformand 1998-2007.
Medlem af Landbrugsrådet 1990-2007, medlem af Landbrugsrådets præsidium 1998-2007.
Formand for CEUS - Center for Erhverv og Uddannelse Storstrøm fra 2007. Formand for Grønt Center, Holeby fra 2007.

Andet
Ridder af Dannebrog.


Kilde: ft.dk
Efter ministerrokaden i påsken har Venstres folketingsgruppe nu udnævnt nye ordførere, og det betyder blandt andet, at Henrik Høegh afløser Tina Nedergaard som fødevareordfører.

Henrik Høegh er uddannet landmand og blev valgt til Folketinget i 2007. Han har en lang baggrund i landbruget blandt andet som medlem af Landbrugsraadets præsidium og bestyrelsesmedlem i Dansk Landbrug. Og hans faglige indsigt er ingen ulempe, mener han selv.

På det fødevarepolitiske område ser ordføreren frem til at diskutere Forebyggelseskommisionens anbefalinger, som han mener, at fødevarepolitikken er en vigtig del af.

"Det glæder mig, at kommissionen understreger, at sund livsstil handler om det personlige valg. Jeg er optaget af, at vi ikke altid fra politisk side udstikker afgifter og forbud, men at vi skaber nogle rammer, der muliggør det sunde valg og dermed en bedre livskvalitet for den enkelte," siger Henrik Høegh.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024