Her er fire figurer, der forklarer landbrugets klimaudfordringer
Landbrugets andel af de samlede danske drivhusgasudledninger bliver større og større, selvom erhvervets udledninger ventes at blive mindre frem mod 2030. Få overblik over de vigtigste klima-nøgletal for landbruget.
Andreas Arp
Journalist og redaktørLandbrugssektoren står for en massiv del af de danske udledninger af drivhusgasser, og det kommer ikke til at ændre sig i de kommende år.
Det fremgår af Energistyrelsens nyeste klimafremskrivning, som da også viser, at landbruget har lang vej igen for at nå sektorens klimamål.
For politikerne udestår der derfor også en række vigtige beslutninger om landbrugets klimaindsats, hvis erhvervet skal i mål og bidrage til Danmarks nationale grønne målsætninger.