Her skal kampene om EU's landbrugsreform kæmpes
Per Bang Thomsen
Journalist- EU-landenes delegationer var uenige om budgettets størrelse. Visse delegationer støttede Kommissionens forslag om at fastfryse udgifterne på 2013-niveauet i nominel værdi, mens andre slog til lyd for en mere restriktiv tilgang til landbrugsrelaterede udgifter.
- De foreslåede betingelser for konvergens, hvad angår direkte betalinger i landbrugspolitikken, rejste en række spørgsmål. På den ene side fandt visse delegationer, at den foreslåede ordning var for ambitiøs og burde være mere gradvis. Andre mente, at den var for langsom og ikke sikrede fuld ligebehandling. Adskillige medlemsstater syntes, at forslaget fandt den rette balance.
- Selv om ingen var imod at gøre de direkte betalinger endnu grønnere, understregede flere, at dette skulle foregå på en effektiv måde. Visse delegationer fandt, at arbejdet med grønne tiltag skulle ske under den fælles landbrugspolitiks anden søjle snarere end via direkte betalinger. Visse anlagde det synspunkt, at andelen af direkte betalinger (30 %), der var betinget af grønne tiltag, var for høj, mens nogle få anså den for at være for lav. Mange delegationer anmodede om den rette balance mellem grønnere tiltag og den administrative byrde, som gennemførelsen af denne foranstaltning kunne medføre.
- Visse delegationer var tilfredse med, at udviklingen af landdistrikterne var blevet medtaget i den fælles strategiske ramme, men satte spørgsmålstegn ved, at det var blevet underlagt makroøkonomisk konditionalitet. Mange delegationer opfordrede Kommissionen til snarest muligt at udarbejde den årlige fordeling pr. medlemsstat af bevillinger til udvikling af landdistrikter.
Det fastslår en rapport om EU's kommende budget, som det nuværende polske formandskab netop har offentliggjort.
Læs resumeet af rapporten her.
Rapporten er en foreløbig status over de fremskridt, der er fundet sted i det seneste halvår, hvor polakkerne har stået i spidsen for EU.