Historiens vigtigste frihandelsaftale

Bekymringsindustrien, spændende fra Forbrugerrådet og venstrefløjen i Danmark til franske filmprotektionister og italienske tøj- og skinkeproducenter, er allerede i gang med at male spøgelser på væggen og advare mod den ene rædselskonsekvens efter den anden ved en frihandelsaftale med "det store stygge" USA.

Jens Rohde
Medlem af EU-Parlamentet for Venstre og næstformand og koordinator i Europa-Parlamentets Industriudvalg

Af Jens Rohde
Medlem af Europa-Parlamentet for Venstre
Næstformand og koordinator i Europa-Parlamentets Industriudvalg

I sidste uge genoptog USA og EU forhandlingerne om en historisk frihandelsaftale.

Bekymringsindustrien, spændende fra Forbrugerrådet og venstrefløjen i Danmark til franske filmprotektionister og italienske tøj- og skinkeproducenter, er allerede i gang med at male spøgelser på væggen og advare mod den ene rædselskonsekvens efter den anden ved en frihandelsaftale med "det store stygge" USA.

I den liberale gruppe og Venstre i Europa-Parlamentet ser vi det helt anderledes. Forhandlingerne udgør rammen om verdens måske vigtigste frihandelsaftale. En frihandelsaftale med USA kan styrke europæisk økonomi med 950 mia. kroner, mens den for amerikansk økonomi har et vækstpotentiale på 700 mia. kroner. I Danmark advarer Forbrugerrådet og venstrefløjen mod henholdsvis forringet fødevaresikkerhed og risiko for tab af danske job.

USA og Danmark er allerede samhandelspartnere
Det er, som om man helt glemmer, at USA allerede er Danmarks tredjestørste samhandelspartner. Vi importerede alene i Danmark sidste år fødevarer, teknologi og tjenesteydelser for knap 50 mia. kroner. Korn, mandler, frø, kemi, tekniske apparater og tøj fra USA strømmer allerede ind over grænserne. Til gengæld eksporterede vi sidste år varer for knap 43 mia. og tjenesteydelser for 45 mia. kroner.

Altså et pænt plus for Danmark. Vi skaber med andre ord job, når vi handler med amerikanerne. Alligevel er der stadig en hel del barrierer for samhandelen.

Det amerikanske fødevaremarked er et af verdens vigtigste. Over 15 pct. af omsætningen i dagligvaremarkedet kommer fra importerede varer. Op mod 60 pct. af forbruget af fiskeriprodukter importeres. Den samlede danske eksport på årligt ca. fire milliarder kroner er vigtig for både den konventionelle landbrugseksport og for de agroindustrielle produkter.

Vi skal støtte en frihandelsaftale
Der er med andre ord alle mulige økonomiske grunde til, at Danmark aktivt støtter en frihandelsaftale mellem EU og USA. Frihandelsaftaler fjerner en lang række handelshindringer gennem anerkendelse af fælles standarter og harmoniseringer af produkter.

I den sammenhæng er det værd at huske, at amerikanerne aldrig kunne drømme om at harmonisere eller skabe en speciel standard i deres produktion for at få adgang til det danske marked eller sikre danske forbrugere. Til gengæld vil de gerne følge europæiske standarder, hvis de dermed kan få adgang til verdens største forbrugermarked.

Vi får med andre ord potentielt bedre fødevaresikkerhed og ikke ringere end den, vi har i dag.

Det vigtigste perspektiv i en frihandelsaftale skal dog findes fra helikopterblikket: De nye vækstmarkeder rundt om i verden betyder, at EU og USA mister indflydelse på, hvordan globale problemstillinger skal håndteres. Prognoser fra udlandet viser, at der i 2020 intet selvstændigt europæisk land vil være i G8.

Værdifællesskabet er vigtigst
Derfor skal vi omfavne dem, vi har meget til fælles med. Det har vi med USA. Vi deler grundlæggende værdier om det frie marked, fri handel og bæredygtig vækst. Og så har vi et stærkt politisk fællesskab. Både EU og USA arbejder for at fremme demokrati og menneskerettigheder rundt om i verden såvel handelsmæssigt som politisk og militært.

Vi - det vil sige både EU som hele og Danmark som nation i Europa samt USA - har en stærk fælles økonomisk og politisk interesse i en ambitiøs frihandelsaftale i en global verden. Det er faktisk derfor, vi sidder ved samme bord.

Målet er en frihandelsaftale inden udgangen af 2014. Hverken NSA-aflytninger, franske filmproducenter eller en ideologisk bekymret venstrefløj bør få lov at stå i vejen for historiens vigtigste frihandelsaftale.