Høegh indkasserer vælgerlussing

MENINGSMÅLING: Efter 100 dage som fødevareminister har Henrik Høegh (V) endnu ikke formået at slå igennem hos vælgerne. Ny meningsmåling placerer ham lavest blandt de helt nye ministre.
Ikke al reklame er god reklame - det må fødevareminister Henrik Høegh (V) sande efter at være havnet som bundskraber i ny meningsmåling.
Ikke al reklame er god reklame - det må fødevareminister Henrik Høegh (V) sande efter at være havnet som bundskraber i ny meningsmåling. Foto: www.venstre.dk
Ida SkyttePeter Baggesgaard Hansen

De dårlige sager har betydet, at man har lært ham at kende, men ikke for det gode.

Johannes Andersen
Valgforsker, lektor ved Aalborg Universitet

Henrik Høeghs (V) første 100 dage som fødevareminister har ikke været nogen succes. Sådan lyder dommen fra vælgerne i hvert fald. I en ny meningsmåling fra A&B Analyse foretaget for Altinget.dk scorer Høegh den laveste karakter blandt de helt nye ministre.

Svarpersonerne har givet samtlige ministre karakterer fra 0-10, hvor 0 er yderst dårligt og 10 er yderst godt. Henrik Høegh får et gennemsnit på 3,5, og kan dermed kun bryste sig af at overgå udenrigsminister Lene Espersen (K), miljøminister Karen Ellemann (V) og beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) i popularitet.

Ikke al reklame er god reklame
Den lave karakter er et godt eksempel på, hvor svært det kan være at træde ud af skyggen på en enkelt dårlig mediesag. Både kommentatorer og ekspert mener, at Høeghs omblæste optræden i en reklame for SuperBest har været medvirkende til den syngende vælgerlussing.

Dokumentation
Spørgsmål: Der er nu gået ca. 100 dage siden den store ministerrokade 23. februar. Hvordan vurderer du ministrenes indsats siden da på en skala fra 0 til 10, hvor 0 er det dårligste og 10 er det bedste. (Hvis der er nogle ministre, du mener ikke at kunne vurdere, undlader du bare at skrive et tal ud for vedkommende.)

1.Kulturminister Per Stig Møller (K)5,7
2.Indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder (V)5,4
3.Klima- og energiminister Lykke Friis (V)4,8
4.Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V)4,5
5.Udviklingsminister Søren Pind (V)4,4
6.Erhvervs- og økonomiminister Brian Mikkelsen (K)4,2
7.Forsvarsminister Gitte Lillelund Bech (V)4,2
8.Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V)4,1
9.Skatteminister Troels Lund Poulsen (V)4,0
10.Transportminister Hans Chr. Schmidt (V)4,0
11.Justitsminister Lars Barfoed (K)4,0
12.Undervisningsminister Tina Nedergaard (V)3,8
13.Integrations- og kirkeminister Birthe Rønn Hornbech (V)3,8
14.Socialminister Benedikte Kiær (K)3,7
15.Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K)3,7
16.Fødevareminister Henrik Høegh (V)3,5
17.Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V)3,4
18.Miljøminister Karen Ellemann (V)3,3
19,Udenrigsminister Lene Espersen (K)2,5


Målingen er foretaget på nettet på baggrund af 1451 repræsentativt udvalgte svarpersoner. Undersøgelsesperiode 27/5 til 2/6 2010.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024