Ingen landbrugsrepræsentant i Europa-Parlamentet
Rasmus Bøttcher Christensen
Det er klart, at det vil stille hele fødevarehvervet vanskeligere, når der ikke er en person, der kender det i dybden.
Bent Claudi Lassen
Venstre
Efter søndagens valg står det klart, at ingen kandidater med særligt kendskab til fødevarer og landbrugsforhold skal bruge de næste fem år på at tale landbrugets sag i Bruxelles.
Hverken Venstres kandidat, landmand og tidligere formand for Danske Slagterier; Bent Claudi Lassen, eller De Konservatives kandidat, godsejer og landmand; Christian Wedell-Neergaard, er blevet valgt til Europa-Parlamentet.
Et resultat, der skuffer de to borgerlige kandidater.
"Jeg synes, at det er ærgerligt, at der nu ikke i parlamentet sider en person med det dybdegående og brede kendskab netop til landbruget og fødevareområdet. Det er klart, at det vil stille hele fødevarehvervet vanskeligere, når der ikke er en person, der kender det i dybden," siger Bent Claudi Lassen.
Han bakkes op af Christian Wedell-Neergaard, der mener, at valgresultatet er problematisk for det europæiske landbrug.