Ingen panik om forurenet drikkevand
Kristian Lund Pedersen
Ingen forfatter
Ingen forfatter
Danskere med små private vandforsyningsanlæg behøver ikke at gå i panik på baggrund af rapporten fra GEUS, Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse. Den konkluderer ellers, at 68% af anlæggene leverer drikkevand, som overskrider en eller flere grænseværdier for pesticider, nitrat eller bakterier.Der er intet akut i de tal, der er kommet frem, men derfor skal der findes en løsning på problemet alligevel. Man må finde en ensartet praksis for, hvordan man skal takle disse overskridelser.
Henrik L. Hansen
Embedslæge
Det siger embedslæge i Vejle Amt, Henrik L. Hansen:
"Der er intet akut i de tal, der er kommet frem, men derfor skal der findes en løsning på problemet alligevel. Man må finde en ensartet praksis for, hvordan man skal takle disse overskridelser."
Overskridelser var ventet
Resultatet kommer ikke som en overraskelse for Henrik L. Hansen, fordi det er det overfladenære vand, som pumpes op ved de private vandforsyningsanlæg. Derfor finder man her en større mængde sprøjtemiddelrester i forhold til de store offentlige vandværker.