Debat

Jacob Jensen og Heunicke: Dansk fiskeri skal tage større hensyn til havmiljøet

Med en kommende fiskeriaftale er det vores klare ambition, at dansk fiskeri i fremtiden lægger fra land med endnu større hensyn til den blå natur, der er et grundvilkår for deres erhverv, skriver Jacob Jensen (V) og Magnus Heunicke (S).

Med en kommende fiskeriaftale er det vores klare ambition, at dansk fiskeri i fremtiden lægger fra land med endnu større hensyn til den blå natur, der er et grundvilkår for deres erhverv, skriver Jacob Jensen og Magnus Heunicke.
Med en kommende fiskeriaftale er det vores klare ambition, at dansk fiskeri i fremtiden lægger fra land med endnu større hensyn til den blå natur, der er et grundvilkår for deres erhverv, skriver Jacob Jensen og Magnus Heunicke.Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix
Jacob Jensen
Magnus Heunicke
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Danmark er et lille land bestående af mere end 400 små og store øer, der omgiver os med smukke kystlinjer i kilometervis. Det har helt naturligt gjort os til en stolt fiskerination, hvor sildemaden, nytårstorsken og de betagende blå kyststrækninger er en grundlæggende del af vores danske DNA.

Sådan har det været i århundreder – og sådan skal det fortsat være.

Men vores havmiljø lider, og hvis ikke vi handler nu, risikerer vi, at sårbar havnatur og arter forsvinder, at vi i fremtiden ikke kan fange ørreder i åen, og at vores fiskerierhverv ikke kan levere fisk til vores spiseborde.

Havet er presset

I lang tid har debatten om vores pressede havmiljø buldret derudad. Og med rette.

For vi har i medierne kunnet se alarmerende billeder af golde havbunde og grumset livløst vand. Også tallene taler for sig selv.

I efteråret viste de seneste målinger en forværring. Faktisk det hidtil næststørste iltsvind registreret, siden målingerne begyndte i 1990'erne.

Læs også

Derfor er det også nødvendigt, at vi gentænker vores sameksistens med det havmiljø, der i tusindvis af år har udgjort et dansk varemærke.

Vi er forpligtede til at sikre, at vi får livet tilbage i vores havmiljø og sikre sunde fiskebestande i fremtiden.

Akutpakke støtter vandmiljøet

Vi har allerede taget en række vigtige skridt i den rigtige retning.

Med finansloven for 2024 lancerede vi eksempelvis en akutpakke på 405 millioner kroner, der skal forbedre vandmiljøet i Danmark.

Danmark skal fortsat kunne genkende sig selv på sit flere hundrede år gamle varemærke som en stolt fiskernation.

Jacob Jensen (V) og Magnus Heunicke (S)
Hhv. fødevareminister og miljøminister

Vi har med havplanen sammen med alle Folketingets partier besluttet at udlægge 30 procent af vores havarealer til beskyttet natur, mens otte procent skal være strengt beskyttet i 2028 og ti procent i 2030.

Derudover har vi med planen afsat 75 millioner kroner frem mod 2030 til at sikre en bæredygtig udvikling af dansk fiskeri.

Kort før jul modtog vi i regeringen fiskerikommissionens længe ventede anbefalinger, og inden længe tager vi plads ved forhandlingsbordet, hvor vi skal sætte ny kurs for fremtidens danske fiskeri.

For vi er nødt til at se realiteterne i øjnene. Vi skal have havet tilbage i balance. Det kræver først og fremmest mindre kvælstof i vores vandmiljø og en mere skånsom omgang med vores havnatur.

Læs også

Samtidig skal Danmark fortsat kunne genkende sig selv på sit flere hundrede år gamle varemærke som en stolt fiskernation.

Det er vores opgave sammen med Folketingets partier at finde frem til de helt rigtige balancer.

Ny aftale er på vej

Med en kommende fiskeriaftale er det vores klare ambition, at dansk fiskeri i fremtiden lægger fra land med endnu større hensyn til den blå natur, der er et grundvilkår for deres erhverv.

Et sundere havmiljø kræver, at vi sætter en ny kurs for dansk fiskeri.

Jacob Jensen (V) og Magnus Heunicke (S)
Hhv. fødevareminister og miljøminister

Vi redder ikke havmiljøet fra den ene dag til den anden.

Det tager tid, og det bliver et langt og sejt træk, som vi skal stå igennem.

Det vil kræve indsatser – ikke bare på fiskeriområdet, men bredt set.

Men ét er sikkert. Et sundere havmiljø kræver, at vi sætter en ny kurs for dansk fiskeri – og det er vi parate til.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jacob Jensen

Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, MF (V)
cand.merc.jur. (CBS 1998)

Magnus Heunicke

Miljøminister, MF (S)
journalist (DJH 2002)

0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024