Kammeradvokat: Fiskeriforeningers forbud mod dobbelt medlemskab kan være konkurrencestridig
FISKERI: Kammeradvokaten vurderer, at det kan være i strid med konkurrenceloven, at lokalforeninger under Danmarks Fiskeriforening forbyder medlemskab af anden fiskeriforening, viser redegørelse fra Fiskeristyrelsen, der samtidigt frikender producentorganisationen for misbrug af dominerende stilling.
Sine Riis Lund
Journalist og redaktørKammeradvokaten vurderede, at dette kan hindre andre foreninger i at få reelt fodfæste som fiskeriforening, idet andre foreninger i lyset af dobbeltmedlemskabsforbuddet vil få svært ved at rekruttere (yderligere) medlemmer.
Redegørelse fra Fiskeristyrelsen
Vi håber, at vi nu kan få lagt låg på denne diskussion om adgang til MSC, så vi alle sammen kan arbejde til gavn for dansk fiskeri. Der er nok at tage fat på.
Svend-Erik Andersen
Formand for Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation
Det kan være en overtrædelse af konkurrenceloven, at 5 ud af 32 lokalforeninger i Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO) har et forbud mod dobbelt medlemskab.
Det viser en afgørelse fra Fiskeristyrelsen, hvoraf det fremgår, at Kammeradvokaten har vurderet spørgsmålet for Udenrigsministeriet.
"Kammeradvokaten oplyste i den forbindelse over for Fiskeristyrelsen, at forbuddene mod dobbelt medlemskab kunne udgøre en overtrædelse af konkurrencelovens § 6, stk. 1, og TEUF, artikel 101, stk. 1," skriver Fiskeristyrelsen.