Kamp mod dyretransporter til Mellemøsten

Dyretransporter fra EU til Mellemøsten skal forhindres med indgreb i landbrugsstøtten. Det mener medlem af EU-Parlamentet Gitte Seeberg (K), der er har startet kampagne og underskriftsindsamling
Mette Dyrskjøt
Fakta
EU eksporterer hvert år 200.000 levende køer til Mellemøsten. De oversøiske transporter kan tage op til 10 dage.

De fleste af dyrene slagtes umiddelbart efter ankomsten. Tyskland, Frankrig og Irland er de største eksportører.

Handlen med levende dyr er kun mulig på grund af EUs eksportstøtte på cirka 450 mio. kr. om året.


Kilde: gitteseeberg.dk
Krav fra befolkningerne skal få EU-Kommissionen og regeringslederne til at stoppe EU-støtten til dyretransporter fra Europa til Mellemøsten. Det mener medlem af Europa-Parlamentet Gitte Seeberg, der har indledt en kampagne for at få folket til at kræve støtten til de lange transporter afskaffet.

"Vi har allerede fået mange mails og jeg har indtryk af, at det er en sag, der bliver støttet af mange," siger Gitte Seeberg til Altinget.

I Parlamentet får hun nu hjælp en kollega fra den konservative gruppe, briten Neil Parish, er gået i gang med at samle underskrifter imod eksportstøtten. Gitte Seeberg understreger, at Europa-Parlamentet har vi jo ikke nogen indflydelse på landbrugspolitikken, men EUs budget skal godkendes af Parlamentet.

"Vi kan forsøge at få et flertal for at få det afskaffet, når vi når til budgettet til efteråret. Vi kan stille ændringsforslag til budgettet, så vi har mulighed for at stille forslag om at afskaffe den del af eksportstøtten," forklarer Gitte Seeberg.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024