Karen Hækkerup: Jeg må indrømme, at jeg fældede mere end en enkelt tåre, da jeg blev fødevareminister
KARRIEREPORTRÆT: For et år siden satte Karen Hækkerup en fremadstormende karriere på pause, men i august genstartede hun arbejdslivet som generalsekretær i Unicefs danske afdeling. Altinget har talt med Karen Hækkerup om ministerposter, afsavn i familien og om at gøre en forskel.
Malte Bruhn
Journalist"Jeg har aldrig været ude i de der kønsdiskussioner, men lige den her gang tænkte jeg, at der blev set lidt anderledes på mig, fordi jeg var kvinde."
Karen Hækkerup
Direktør i Unicef Danmark
Fortalt til Malte Bruhn, journalist på Altinget.
"Jeg stoppede i Landbrug & Fødevarer, fordi jeg havde brug for at komme hjem til min familie. Jeg havde været der i fire år. Forinden havde jeg været minister i tre år. Og så havde jeg en datter på 12 år, som jeg savnede, og hun savnede mig.
Da min datter var lille, sagde hun, at hun havde ligget i sin fars mave. Så sagde jeg, at 'nej, skat, du har ligget i mors mave.' Og så sagde hun, at hendes to ældre søskende, Mads og Ellen, havde ligget i min mave, og at hun altså selv havde ligget i sin fars mave.
Karen Angelo Hækkerup
Født 12. juni 1974 i Hillerød
Gift med tidligere MF Ole Hækkerup (S). Sammen har de tre børn på 12, 17 og 19 år.
Uddannelse
Student fra Odense Katedralskole 1993
Cand.scient.pol. fra Københavns Universitet 2010
Karriere
Generalsekretær i Unicef Danmark (1. september 2019-)
Bestyrelsesformand for Den Sociale Investeringsfond (2019-)
Administrerende direktør i Landbrug og Fødevarer (2014-2018)
Justitsminister (2013-2014)
Fødevareminister (2013-2013)
Social- og integrationsminister (2011-2013)
Medlem af Folketinget for Socialdemokratiet (2005-2014)
Medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Socialdemokratiet (1998-2005)
Formand i DSU-Odense (1993-1994)