Københavns Universitet og DI: Drop de små puljer og skab mere konkurrence i fødevareforskningen

I stedet for små og skiftende puljer bør fødevareforskningsmidler samles i en stor flerårig pulje og placeres i Innovationsfonden. Det vil kunne skabe mest mulig konkurrence på tværs af fødevareforskningsområder, så de bedste idéer fremmes, skriver Anna Haldrup, Mikkel Haarder og Leif Nielsen.

Regeringen har annonceret et nyt grønt forsknings- og innovationspolitisk udspil. Vi foreslår, at regeringen bruger lejligheden til at skabe stabilitet og forudsigelighed i finansieringen af forskning og udvikling af nye fødevarer, skriver Anna Haldrup, Mikkel Haarder og Leif Nielsen.Foto: Liv Latricia Habel/Ritzau Scanpix

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Med den nyligt indgåede flerpartsaftale om et Grønt Landbrug er der truffet beslutning om en række afgørende tiltag for en historisk omlægning og omstilling af Danmarks fødevare- og landbrugsproduktion.

Fokus for aftalen er i første omgang at sikre, at en omlægning af landbruget understøtter Danmarks klimamål for 2030. Men fødevareerhvervet skal ifølge aftalen også bidrage til Danmarks mål om klimaneutralitet i 2045.

Mange små puljer betyder ofte dårligere projektansøgninger til de enkelte programmer, fordi konkurrencen mellem de mest perspektivrige idéer mindskes.
Anna Haldrup, Leif Nielsen og Mikkel Haarder
Hhv. institutleder, KU; branchedirektør, DI Fødevarer og underdirektør, Dansk Industri

Hvis det skal lykkes, har vi brug for at udvikle helt nye fødevarer. Vi skal finde nye måder at producere mad på, som er skånsomme for klima, miljø og natur, og som samtidig lever op til forbrugernes krav om smag, konsistens og næring. En udfordring, der er lettere sagt end gjort.

Vi har brugt over 100 år på at udvikle de produktionsformer og værdikæder, vi har i dag. Vi har ikke tid til at vente 100 år mere. Tiden er knap, og vi har brug for et tæt samarbejde mellem universiteter og erhvervsliv, når det kommer til forskning og udvikling af nye fødevarer.

Drop de små puljer og sats bredere

Derfor har parterne bag flerpartsaftalen da også været enige om, at en så markant omstilling af landbrugs- og fødevareerhvervet frem mod 2045 forudsætter et højt ambitionsniveau for forskning og udvikling. Og Folketinget har faktisk i mange henseender allerede gjort en stor indsats for at prioritere forskning og udvikling inden for landbrug og fødevarer.

Men desværre har der været mange bump på vejen i den måde, hvorpå midlerne er stillet til rådighed for universiteter og virksomheder.

Læs også

Klimarådet: Danskerne skal spise vegetarisk eller kunstigt kød. Det er den eneste vej til at redde klimaet

Over de seneste år er der blevet oprettet og fordelt midler til adskillige mindre puljer inden for landbrugs- og fødevareområdet. Puljerne er ofte blevet lagt i forskellige programmer med forskelligt formål. Og de har ofte skiftet fra år til år. For eksempel blev der i 2024 lavet to nye særpuljer under Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) i Landbrugsstyrelsen.

Her blev der øremærket ti millioner kroner til madspildsforskning og 15 millioner kroner til forskning i ”klimavenlige fødevarer, fødevaresystemer og alternative proteiner.” Begge områder er særdeles relevante. Men det er en meget uhensigtsmæssig måde at fordele midler til forsknings- og udviklingsprojekter.

Med skiftende puljer har universiteter og virksomheder ringe chancer for at forberede projekter, konsortier og ansøgninger i tide.
Anna Haldrup, Leif Nielsen og Mikkel Haarder
Hhv. institutleder, KU; branchedirektør, DI Fødevarer og underdirektør, Dansk Industri

Mange små puljer betyder ofte dårligere projektansøgninger til de enkelte programmer, fordi konkurrencen mellem de mest perspektivrige idéer mindskes.

Ved at lave små øremærkninger til snævre, forudbestemte forskningsområder går vi glip af fri og åben konkurrence med andre forsknings- og udviklingsprojekter med større potentialer inden for de øvrige områder af fødevareforskningen. Og det skulle da være forbavsende, hvis det lige passede med, at projekter inden for madspild har brug for ti millioner kroner og ikke syv eller 15. Men med de små puljer får området ti millioner kroner uagtet kvaliteten af ansøgninger.

Det skaber samtidig stor uforudsigelighed, at puljerne skifter tema fra år til år. Ansøgere har ofte kun få måneder til sammensætte ansøgninger. Og med skiftende puljer har universiteter og virksomheder ringe chancer for at forberede projekter, konsortier og ansøgninger i tide. Vi går altså derfor glip af muligheden for at få etableret forsknings- og udviklingsprojekter med de størst mulige potentialer.

Brug for stabil, forudsigelig og betydelig finansiering

Regeringen har annonceret et nyt grønt forsknings- og innovationspolitisk udspil. Vi foreslår, at regeringen bruger lejligheden til at skabe stabilitet og forudsigelighed i finansieringen af fødevareforskningen.

I stedet for små og skiftende puljer vil det være vores anbefalinger at samle fødevareforskningsmidler i en samlet stor flerårig pulje på for eksempel på 100 millioner kroner årligt og placere den i Innovationsfonden. Det vil kunne skabe mest mulig konkurrence på tværs af fødevareforskningsområder, så de bedste idéer fremmes.

Vi kan i Danmark være stolte af vores stærke tradition for samarbejde mellem forskningsverdenen og fødevareerhvervet. Både universiteter og erhvervslivet er klar til at tage fat på opgaven med at udvikle nye, klimavenlige produkter og produktionsprocesser. Men vi har brug for en stabil, forudsigelig og betydelig finansiering, hvis vi skal lykkes.

Derfor er det afgørende, at Folketinget fortsætter med at prioritere fødevareforskning, og at midlerne bliver fordelt på en måde, der sikrer, at vi som samfund får mest muligt ud af investeringerne. Ellers risikerer vi, at omstillingen af fødevaresektoren ikke sker i tide.

Politik har aldrig været vigtigere