Kolesterol-medicin kan få patienter til at spise mindre sundt
Ditte Dalgaard
ResearcherDet kolesterolsænkende lægemiddel statin gør folk mindre bekymrede for, hvad de spiser. Det viser en ny amerikansk ernærings- og sundhedsbefolkningsundersøgelse.
Undersøgelsen viser, at personer, der tager statiner, er mere trygge ved generelt at spise usundt og ikke mener, at usund mad har nogle sundhedsmæssige konsekvenser for dem, i forhold til personer, der ikke tager statiner.
Samtidig viser undersøgelsen, at tendensen har været stigende de sidste 10 år, og at statin-brugere indtog knap 10 procent flere kalorier og 14 procent mere fedt i perioden 2009-2010, end de gjorde et årti tidligere.